0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

God start på Nordiske Mesterskaber i udspring

01-12-2012

Det blev en god start på de Nordiske Junior Mesterskaber i Turku, da Danmark tog guld og sølv i dagens første konkurrence.

Af: Victore Valore

De årlige Nordiske Mesterskaber og Nordiske Junior Mesterskaber i udspring startede fredag, indhyllet i sne, i den vestfinske by Turku - også kendt som Åbo.

 

I mesterskabernes først konkurrence, gr. C drenge 1 meter, lagde Danmark fint fra land med en overbevisende guldmedalje til Andreas Larsen (304,55 point) og sølvmedalje til Daniel Nybro Sørensen (258,25 point).

 

Dagens anden konkurrence hvor Danmark var repræsenteret, gr. B drenge 3 meter, bød på et tæt opgør imellem danske Martin Bang Christensen og Juho Junttila fra Finland. Martin landede sit resultat på 396,20 point og kunne tage dagens anden danske guldmedalje, foran Juho som endte med 383,85 point.

 

Alle danske udspringere var i konkurrence i løbet af dagen, dels individuelt og dels i synkro- og team-events.

 

Dagen blev afsluttet på værdig vis, ved at Daniel Klein Kristensen, i Herrer 1 meter, sprang flot og sikrede dagens tredje medalje, bronze for 329,05 point, blot 0,60 point efter Vinko Paradzik fra Sverige. Konkurrencens vinder blev Espen Bergslien fra Norge med 370,35 point.

 

NM/NJM byder på endnu to dage med konkurrencer og vi ser frem til at vise den gode form fra Dansk Udspring.

 

For yderligere oplysning kontakt:

Nomi Mortensen, Eliteansvarlig - 20 93 97 39 eller nomi@odense-udspring.dk

Victor Valore, Sektionsleder - 25 37 69 14 eller victor.valore@gmail.com

 

Foto: Victore Valore


 






Cookieindstillinger