0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Udmærket indledende afsnit for de danske svømmere søndag

25-11-2012

Flere medaljer indenfor rækkevidde. 

Af: Nora Thomsen

Vi er nu nået til den sidste af i alt fire konkurrencedage ved EM på kortbane i franske Chartres. Også i dag, søndag, har de danske svømmere præsteret udmærkede resultater i bassinet.

I damernes indledende 50 m fri blev det til en samlet sjetteplads for Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup/NTC, i tiden 24,97 og en 15. plads for Pernille Blume, Sigma Swim Birkerød/Nice, i tiden 25,36.
Begge svømmere er således klar til semifinalen på denne distance søndag eftermiddag.

Lotte Friis svømmede indledende 200 m fri, hvor hun måtte ud i en omsvømning sammen med den ungarske svømmer, Eszter Dara. Begge svømmere var således i første omgang blevet noteret for den identiske tid 1.58,19. I omsvømningen vinder Lotte markant i tiden 1.56,95 (den ungarske svømmer 1.59,65), og dermed kan vi nu glæde os til at følge svømmeren fra Sigma Swim Allerød/Nice i finalen senere søndag.

I damernes indledende 4 x 50 m medley holdkap sluttede Danmark som hurtigste hold i tiden 1.48,33. Således kan vi glæde os til en spændende finale også i denne disciplin søndag eftermiddag.

Holdet bestod af:
Kristina Thomsen, Gladsaxe Idræts Forening: 28,18.
Rikke Møller Pedersen, Frem Odense/NTC: 29,92.
Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup/NTC: 25,55.
Pernille Blume, Sigma Swim Birkerød/Nice: 24,68.

Også de danske herrer formåede at svømme sig til en finaleplads i søndagens indledende afsnit. Således blev det til en ottendeplads for Danmark i indledende 4 x 50 m fri holdkap i tiden 1.29,26.

Holdet bestod af:
Daniel Steen Andersen, Horsens Svømmeklub: 22,99.
Daniel Skaaning, STT/VAT-CPH: 22,24.
Andreas Schiellerup, Sigma Swim Birkerød: 21,91.
Anders Lie, Farum Svømmeklub: 22,12.

Chris Christensen blev i indledende 200 m brystsvømning desværre diskvalificeret - lå ellers til en fin tid og placering i løbet. En ærgerlig afslutning for svømmeren fra Holstebro Svømme Club oven på et ellers rigtig fint stævne, hvor Chris har kvalificeret sig til VM på kortbane i december.

Se alle resultater på www.omegatiming.com

Søndagens finaleafsnit begynder allerede klokken 15.30. Her kan vi opsamlende glæde os til dansk deltagelse i følgende løb:
200 m fri, damer: Lotte Friis, Sigma Swim Allerød/Nice. Finale.
100 m butterfly, damer: Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup/NTC. Finale.
100 m brystsvømning, damer. Rikke Møller Pedersen, Frem Odense/NTC. Finale.
4 x 50 m medley-holdkap, damer. Danmark. Finale.
4 x 50 m fri holdkap, herrer. Danmark. Finale.
50 m fri, damer. Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup/NTC, og Pernille Blume, Sigma Swim Birkerød/Nice. Semifinale.

For yderligere information og kontakt til holdet kan sportschef Mikkel von Seelen kontaktes på mobil: 2920 6160. Mikkel er med holdet i Frankrig.

Dansk Svømmeunion henstiller til, at der under EKM ikke tages direkte kontakt til svømmerne, men at alt mediekontakt til svømmerne går via sportschef Mikkel von Seelen.

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937


 






Cookieindstillinger