0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

4 medaljer til Danmark - og 3 af dem i guld!

23-11-2012

Af: Tine Jespersen

 


I fredagens finaleafsnit af de Europæiske Kortbanemesterskaber i Chartres, Frankrig, blev det til 4 medaljer til det danske hold – og hele 3 af dem i guld!

 

Lotte Friis, Sigma Swim Allerød/Nice åbnede ballet med en medalje af det pureste guld. I 800 m fri for damer svømmede hun guldmedaljen hjem i tiden 8.10,24. Sølvet gik til britiske Hannah Miley i tiden 8.15,66 og guldet til tyske Sarah Koehler i tiden 8.19,98. Et flot løb af Lotte, der har mere end 5 sekunder ned til nærmeste konkurrent.

 

I aftenens 50 m butterfly for damer, semifinale, går Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup/NTC, videre til finalen med en 6. plads i tiden 26,08. I finalen tager Jeanette den til et endnu højere niveau og vinder guld i tiden 25,21. Et fantastisk comeback af Jeanette, der skærer 0,87 hundrededele af sin tid tidligere på aftenen. Sølvet gik til bulgarske Allaksandra Herasimenia i tiden 25,53 og bronzen til franskmanden Melanie Henique i tiden 25,76.

 

Rikke Møller Pedersen, Frem Odense/NTC, viser sig endnu engang fra sin bedste side, og ender på en samlet 1. plads i tiden 2.17,26, under ét sekund fra sin egen danske rekord. Rikke føjer dermed endnu en medalje til samlingen – nu af guld. Sølvet gik til den spanske Marina Garcia Urzainqui i tiden 2.20,57 og bronzen til ukrainske Ganna Dzerkal i tiden 2.21,94.

 

To danske piger satte sit præg på finalen i 100 m fri for damer. Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup/NTC, og Pernille Blume, Sigma Swim Birkerød/Nice, havde begge kvalificeret sig fra indledende i meget lovende tider. I finalen blev det til en sølvmedalje til Jeanette i tiden 53,13. Pernille endte på en samlet 6. plads i tiden 54,09. Guldet gik til russeren Veronika Popova i tiden 52,86 og bronzen til franskmanden Charlotte Bonnet i tiden 53,23. Et utrolig tæt løb med kun 37 hundrededele i forskel fra guld til bronze.

 

I 400 m individuel medley for herrer ender Chris Christensen, Holstebro Svømme Club, på en samlet 4. plads i tiden 4.06,51 – 1,71 sekunder efter 3. pladsen og dermed en medalje. Også Viktor Bromer, Aalborg Svømmeklub, deltog i finalen, og endte på en samlet 8. plads i tiden 4.10,43.

 

I semifinalen 100 m individuel medley for damer svømmede Katrine Holm Sørensen, Esbjerg Svømmeklub/NTC, sig til en 9. plads i tiden 1.01,51, hvilket desværre ikke rækker videre til en finale plads.

 

Alle resultater kan ses på www.omegatiming.com.

 

Det er dermed blevet til en flot samlet høst på 3 guldmedaljer og 1 sølvmedalje for aftenens finaleafsnit. 

 

Europæiske Kortbanemesterskaber fortsætter som sagt frem til søndag, og vi kan glæde os til at se en masse god svømning med dansk deltagelse i morgen formiddag, lørdag, hvor indledende afsnit begynder kl. 8.45.

 

For yderligere information og kontakt til holdet kan sportschef Mikkel von Seelen kontaktes på mobil: 2920 6160. Mikkel er med holdet i Frankrig.

 

Dansk Svømmeunion henstiller til, at der under EKM ikke tages direkte kontakt til svømmerne, men at alt mediekontakt går via sportschef Mikkel von Seelen.