0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Fortsat gode danske takter ved VM i livredning

09-11-2012

Lige ved og næsten - Ronnie Dalsgaard tæt på bronzemedalje.

Af: Caroline Kleemann

På andendagen af pool konkurrencerne ved VM i livredning i Adelaide, Australien, var det lige ved og næsten, at Ronnie Dalsgaard, Klampenborg Surf Lifesaving Club,  kunne kalde sig bronzemedalje vinder på 100 meter bjærgning af dukke med finner. 
 

Ronnie slår ind som nummer fem i finalen, men da to af de hurtigere konkurrenter, en tysker og en italiener, lå til en diskvalifikation, så det en overgang ud til, at Ronnie ville vinde bronze. En protest mod diskvalifikationen fra Italienerne blev dog accepteret af dommerne, mens tyskeren forblev diskvalificeret. Ronnie måtte således tage en rutsjetur fra en femte plads til en mulig tredjeplads og derefter ned til fjerdepladsen.

I tiden 0.49,64 formåede Ronnie at slette sin egen gamle nordiske rekord med næsten et sekund. En yderst tilfredsstillende præstation af Ronnie, omend ærgerlig at han ender uden for medaljerækken

 

.

Billede: Ronnie Dalsgaard i midten af billedet. Af Jesper Westley.

 

Også på pigesiden, blev der på andendagen vist flotte resultater. I 4*50 meter redningsmedley sletter pigerne den gamle nordiske rekord med fire sekunder og formår med tiden 1.48,85 at placere sig som 10. bedste hold. 

I 200 meter superlivredder, formår Line Præst Lauridsen, Klampenborg Surf Lifesaving Club at sætte ny nordisk rekord med tiden 2.40,13, mens Mai Hjelmgaard, VAT/CPH er utrolig tæt på med tiden 2.40,88. Pigerne bliver henholdsvis nummer 17 og 20.

Billede: Mai Hjelmgaard pålægger redningstorpedo på dukke. Af Jesper Westley

 

I 100 meter redning af dukke med finner, sætter Mai til gengæld ny dansk rekord i tiden 1.04,71 og placerer sig på en samlet 18. plads.

 

Landstræner Nicolaj Poulsen begrunder blandt andet de flotte danske resultater med et større fokus på de tekniske detaljer gennem længere tids træning. I forhold til almindelig svømning, er der væsentligt flere tekniske aspekter ved konkurrencelivredning, som kan betyde "knald eller fald" i den enkelte disciplin, og derfor er den tekniske træning yderst vigtig.

 

Et stort tillykke til de danske atleter, og held og lykke med de to kommende dage, der byder på konkurrencer i åbent vand.

 

For yderligere info, kontakt Caroline Kleemann på ck@svoem.dk eller telefon: 4439 4481.


 






Cookieindstillinger