Lasse har første arbejdsdag 1. november.
Af: Nora ThomsenFra 1. november er Lasse Serup Jensby ansat som driftsassistent i TrygFonden Kystlivredning i Farum. Her vil Lasse hjælpe til med vedligeholdelse, reparation og klargøring af kystlivredningstjenestens livredningsudstyr, der spænder fra redningsveste over uniformer, køretøjer, radioer og redningsudstyr til påhængsmotorer og specialfremstillede gummibåde.
Lasse er ansat i en fuldtidsstilling og vil primært ha’ sit virke i Farum, hvor livredningsudstyret opbevares vinteren over.
Vores nye driftsassistent har en baggrund som kystlivredder for TrygFonden Kystlivredning og har også faglige kvalifikationer som livredningsdommer, svømmelærer, kajakpoloinstruktør med mere.
Med en professionsbachelor som lærer fra Frederiksberg Seminarium i bagagen har Lasse været ansat som lærer for børn og unge med forskellige former for autisme- og opmærksomhedsforstyrrelser på en dagbehandlingsskole siden december 2009.
TrygFonden Kystlivrednings nye driftsassistent -
Lasse Serup Jensby.
Lasse er 33 år og bor i København.
Vi byder Lasse velkommen i teamet hos TrygFonden Kystlivredning og håber, at alle vil tage rigtig godt imod vores nye kollega.
Dansk Svømmeunion & TrygFonden Kystlivredning