Fredag eftermiddag har Miljøkontrollen i København meddelt, at alt ser fint ud.
Dansk Svømmeunion har været i dialog med Københavns Miljøkontrol fredag eftermiddag vedrørende vandkvaliteten i havnebassinet og kanalerne rundt om Christiansborg. Her kunne Miljøkontrollen meddele, at alt ser fint ud og at vandet i de københavnske kanaler således er godkendt til et svømmearrangement. Det betyder, at vi alle fortsat kan glæde os til den store åbent vand-dag i morgen, hvor mere end tusinde svømmere er klar til den individuelle svømmetur rundt om Christiansborg og 34 hold klar til Krüger Stafetten.
Dansk Svømmeunion