0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Fine udsigter til rent vand på lørdag

22-08-2012

Når Christiansborg Rundt afholdes på lørdag, tegner alt til, at vandet vil være fint.


Dansk Svømmeunion har været i kontakt med Metroselskabet, der arbejder ved Gammel Strand på hverdage. Her er der flere der har observeret, at vandet bliver grumset netop i forbindelse med dette metro-byggeri.
På lørdag, hvor Dansk Svømmeunion afholder Christiansborg Rundt og Krüger Stafetten, bliver der ikke arbejdet på metro-byggeriet. Således vil der ikke være noget bundmateriale til at sætte "grums" i oplevelsen for de mange friske deltagere, som ønsker at tage del i den store åbent vand-begivenhed. 
Københavns kommunes miljøkontrol oplyser samtidig, at vandkvaliteten i skrivende stund er god.

Der har denne sommer ikke for nuværende været en eneste lukkedag i de københavnske havnebade på grund af overløb. Således er de mange underjordiske bassiner, som opsamler vand ved eksempelvis skybrud, gearede til at modtage en stor mængde vand, såfremt dette skulle blive nødvendigt frem til lørdag morgen.

Dansk Svømmeunion ser således positivt på vandforholdene i kanalerne rundt om Christiansborg - med nu kun tre dage til start.

Hold dog fortsat øje med denne hjemmeside fredag aften klokken 22.00. Her vil Dansk Svømmeunion orientere om "seneste nyt" vedrørende vandkvaliteten.

Dansk Svømmeunion.