0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Resultater fra torsdagens konkurrencer ved EM for juniorer

05-07-2012

Morten Bak Hansen med videre til finalen på 100 m fri i stærk personlig rekordtid.


På andendagen af EM for juniorer i Belgien lykkedes det for flere danske svømmere at kvalificere sig til både semifinaler og finaler.
 
Med i konkurrence torsdag aften var Christina Munkholm, som i onsdagens afsnit sikrede sig en plads i finalen på 200 m butterfly. I torsdagens finale blev det til en sjetteplads for danskeren i tiden 2.16,09. Et stærkt resultat af Køge-svømmeren i ny personlig rekordtid.
 
I torsdagens indledende 100 m fri svømning for drenge lykkedes det for både Morten Bak Hansen og Magnus Westermann at kvalificere sig til semifinalen. For Morten Bak Hansen, JGI/A6, blev det til en samlet 11. plads i tiden 51,04, mens det for Magnus Westermann, Herlev Svømning, blev til en samlet 14. plads i tiden 51,07.
I semifinalen torsdag aften sluttede Morten Bak Hansen på en samlet syvendeplads og dermed en finaleplads i den flotte personlige rekordtid 50,85. For Herlev-svømmeren Magnus Westermann blev det til en 16. plads i tiden 51,80.
Finalen i 100 m fri, hvor vi nu kan glæde os til at skulle følge Morten Bak Hansen, afvikles i fredagens finaleafnit.
 
I drengenes indledende 200 m butterfly blev Sebastian Strandberg, Aalborg, noteret for tiden 2.03,53, hvilket rakte til en 13. plads for danskeren. I semifinalen på distancen torsdag aften blev det til en 16. plads for danskeren i tiden 2.06,07.
 
Endelig lykkedes det også for danske Anna Wermuth at kvalificere sig videre fra indledende afsnit, hvor hun stillede op i 200 m brystsvømning og blev noteret for tiden 2.37,54. Danskeren fra OSK/STO sluttede her på en samlet 15. plads og var dermed sikret en plads i torsdagens semifinaler på distancen. Her blev det endnu engang til en 15. plads for Anna Wermuth – denne gang i tiden 2.38,02.
 
Se alle dagens resultater på:
www.europeanjuniors2012.be/070Results/results.php
 
EJM fortsætter i morgen, fredag, med indledende afsnit klokken 09.00.
 
For yderligere information henvises til talentudvikler, Michael Hinge, der kan kontaktes på mobil: 2049 5706.

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937