0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

SVØMs æresbevis overrakt lørdag aften

29-04-2012

Æresbeviset blev overrakt under festmiddagen af Kaj Aagaard.


 

I forbindelse med Dansk Svømmeunions festmiddag i forlængelse af generalforsamlingen lørdag, blev én af Dansk Svømmeunions store ildsjæle, Poul Højbjerg, tildelt unionens æresbevis.

 

Det var Dansk Svømmeunions nu netop aftrådte formand, Kaj Aagaard, der forestod overrækkelsen. Han indledte sin tale med følgende:

- Æresbeviset udgør den højest opnåelige udmærkelse for engagerede inden for svømmesporten i Dansk Svømmeunion. Det gives som en påskønnelse til personer, der har ydet en særlig indsats. Og vi i bestyrelsen, som har modtaget indstillingen fra Eliteafdelingen, vi var ikke i tvivl. Det her var en mere end oplagt indstilling.

Med disse ord lagde Kaj Aagaard op til en smuk tale med Poul Højbjerg i centrum.

Om Poul Højbjerg
Poul har år tilbage været leder for Aalborg Svømmeklub, hvor han på sin egen stille og rolige facon fik tingene til at fungere. Han begyndte sin svømmekarriere i 60’erne og var både aktiv svømmer og vandpolo-spiller. Var tilbage i 1966 dansk mester i disciplinerne 50 m fri svømning og 50 m bjergning.

Poul blev meget tidligt medlem af diverse udvalg i det jyske. I 1982 og frem til 1995 sad han i bestyrelsen for Jysk Svømmeunion som svømmeleder. I takt med at landsdelsmesterskaberne røg over i forbundsregi, fulgte Poul med. Han har i en menneskealder siddet i forbundets, siden hen unionens svømmeudvalg og senere eliteudvalg. Da Dansk Svømmeunion professionaliserede elitesvømningen i 2002 og nedlagde eliteudvalget blev Poul engageret i holdledergruppen.


Afholdt ægte frivillig sjæl

Kaj Aagaard fremhævede flere af Pouls meget positive egenskaber: - Når man sådan vender tilbage og ønsker din deltagelse igen og igen, er det fordi, du har gjort det godt – på din stille og rolige og kan man vel sige – lidt jyske måde. Du er afholdt af de aktive, af landstrænere og elitechef og de ved, at de kan regne med dig. Du har gode menneskelige kvalifikationer. Man har det godt i dit selskab og du har en fin humor. Poul, du har været en ægte frivillig sjæl, og du har været det i rigtig mange år. Det er en stor glæde for os at hædre dig med Dansk Svømmeunions æresbevis. Det fortjener du.

 

Smukke ord til en mand, der unægtelig har gjort en enestående indsats for dansk svømning gennem mange årtier.



Poul Højbjerg modtog SVØMs æresbevis med stor glæde og takkede for de smukke ord. Trods alvorlige miner på
fotoet, var prismodtageren meget glad for hædren.


Sammen med SVØMs æresbevis fulgte blomster og et årskrus.

 

Om SVØM æresbevis
SVØM æresbevis udgør den højest opnåelige udmærkelse for alle engagerede inden for svømmesporten i SVØM. Som påskønnelse til personer, der har ydet en særlig indsats for svømmesporten. 


 






Cookieindstillinger