De årlige danmarksmesterskaber for hold er i fuld gang. Der er på førstedagen blevet kæmpet det bedste, klubberne har lært
Af: 21
Denne lørdag har der været gang i hele seks svømmehaller landet over. De årlige danmarksmesterskaber for hold er i fuld gang. Efter denne hæsblæsende første dag, hvor der er blevet kæmpet det bedste klubberne har lært, ser stillingen således ud:
I svømmeligaen ligger EliteSvøm Esbjerg foreløbig på 1. pladsen med VAT-CPH på 2. pladsen. 3. og 4. pladsen går til henholdsvis Sigma og Aalborg. Oprykkerne Swim Team Midtjylland og Køge ligger med bundplaceringerne.
I 1. division ligger nedrykkerne Lyngby, som ventet, i toppen, men med oprykkerne A6 lige i hælene. På 3. og 4. pladsen ligger henholdsvis Gladsaxe og Hillerød, mens Swim Team Odense ligger helt i bunden.
I 2. division ligger de to nedrykkere i toppen. Silkeborg fører med omkring 1000 FINA-point ned til Helsingør. Oprykkerne fra Hørsholm ligger på en flot 3. plads. I bunden har vi GTI med cirka 10000 FINA-point op til 1. pladsen.
I 3. division ligger arrangørerne Swim Team Vestsjælland på 1. pladsen med lidt over 1000 FINA-point ned til Hvidovre Svømme Klub. På 3. pladsen ligger VAT-CPH 2, mens vi her har Holbæk Svømmeklub helt i bunden. Det er dog værd at bemærke, hvor få FINA-point der er mellem klubberne i 3. division.
Alt kan nå at ændre sig. Sikke en spændende søndag det bliver.
Vi ønsker alle klubber rigtig god vandføling søndag!