0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

DM for Hold: Sportschefen i Køge Svømmeklub forventer fremgang

27-03-2012

Det lykkedes Pernille Blume, Birkerød/Sigma/NTC, at klare OL-kravet i tiden 25,09 ved Danish Open.

Af: 156

Selvom KSK vandt en komfortabel sejr i 1. division i 2011, er det ikke ensbetydende med en sikker plads i Svømmeligaen i de kommende år. Ricki Clausen, KSK, udtaler: - Vi håber at blive i ligaen, men klubber som hiver danske og udenlandske svømmere ind bliver svære at kæmpe med for os.

Netop brugen af udefrakommende svømmere, er et problem for DMH-konceptet, mener Ricki:

- Hvis man vil bruge DMH som andet end en "event" og rent faktisk er interesseret i, at stævnet afspejler klubbernes styrke, bør reglen være, at der må stilles DM-hold med de junior- og seniorsvømmere, som stiller op for klubben til DM i juli og DKM i december, lyder det fra cheftræneren i Køge.

 

Ved sidste års DMH ville KSK’s point have placeret dem som nummer otte i Svømmeligaen. Dette håber – og forventer – sportschefen, at KSK kan gøre bedre i år: - Det er sådan set meget nemt. Vi bliver enten nummer seks eller syv. Det er 100 procent sikkert. Om vi så opnår flere point end det bedste hold i 1. division, må tiden vise.

 

Derudover håber Ricki, at specielt de yngre drenge vil vise fremgang under DMH. KSK har i mange år været bedst på pigesiden til nationale mesterskaber, men nu er en ny, stor drengegruppe på vej: - Vi har en stærk drengegruppe i årgang 95-98 på vej. De er alsidige og meget træningsivrige, så det bliver spændende at følge dem og udvikle dem. Der er i alt 16 svømmere i de fire årgange, hvilket er mange for en lille klub som os.

Ricki Clausen regner med at denne sportslige fremgang vil fortsætte i fremtiden: - Jeg er optimistisk. KSK har en klar organisatorisk, økonomisk og sportslig strategi, som både ledelse og resten af organisationen følger. Vi udnytter derfor vores begrænsede ressourcer langt bedre end tilsvarende klubber. Vi har for eksempel kun et kortbanebassin til rådighed til alle medlemmer i svømmeskole og i konkurrenceafdeling. Klubber med tilsvarende rammer er i 2. og 3. division.


Besøg Svoem.dk i morgen, hvis du vil høre om Mathias Gydesens forventninger til weekendens Indianapolis Grand Prix, hvor han vil forsøge at kvalificere sig til sommerens OL i London.


 






Cookieindstillinger