0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Danish Open - torsdag: Fin start på Danish Open med stribevis af internationale kvalifikationer i hus

22-03-2012

Af: 21

Danish Open 2012 indledtes torsdag i langbanebassinet i Bellahøj Svømmestadion – et stævne, hvor der er afgørende kvalifikationer på spil til både OL, EM og EM for juniorer.
Og allerede i torsdagens finaleafsnit kom der stribevis af flotte kvalifikationer i hus.

Tre svømmere klar til OL
Torsdag aften lykkedes det for den færøske svømmer, Pál Joensen, at klare OL-kravet i 400 m fri i tiden 3.46,84. OL-kravtiden på denne distance lyder på 3.48,92.

Mads Glæsner, VI39/VAT-CPH, som var med i samme finale, sluttede som nummer to i tiden 3.46,93. Da Mads tidligere har svømmet under OL-kravet på denne distance, var det i torsdagens finale nok at kravle under stabilitetskravet her. Stabilitetskravet lyder på 3.52,35.  
To flotte præstationer af Pál og Mads, som dermed er klar til sommerens OL på denne distance.

Også for Lotte Friis blev det til en stærk tid under OL-kravet torsdag aften. Således blev svømmeren fra Herlev/NTC i 400 m fri finalen noteret for tiden 4.06,85. Her lyder OL-kravet på 4.09,35. Lotte har tidligere været under OL-kravet på denne distance og kunne således i princippet have nøjedes med at klare formstabilitetskravet torsdag aften på 4.13,09. Et stærkt resultat af Lotte Friis.

En enkelt svømmer klarede EM-kravtid torsdag aften
Katrine Holm Sørensen, Swim Team Esbjerg/ESE/NTC, formåede i 200 m im at kvalificere sig til EM i tiden 2.14,22.

Flere svømmere under EJM-kravtider

Ligeledes blandt juniorsvømmerne blev der på førstedagen af Danish Open præsteret fornemme resultater under EJM-kravtider.

I alt ni kvalifikationer blev det til i torsdagens finaleafsnit:
Mie Ø. Nielsen, Aalborg, 100 m fri i ny dansk juniorrekordtid 55,47. Mie forbedrer her sin egen tidligere juniorrekord med 34/100 sekunder.
Morten Bak Hansen, JGI Svømning, 100 m fri i tiden 51,28.
Anton Ørskov Ipsen, Birkerød, 400 m fri i tiden 3.59,59.
Joachim Mortensen, Aalborg, 100 m brystsvømning i tiden 1.04,22.
Sarah Bro, Lyngby, 100 fri i tiden 57,94.
Amalie Østrup, Horsens, svømmede 400 m fri i tiden 4.21,19.
Sidse Kehlet, West Swim Esbjerg/ESE, 200 im, 2.20,92
Julie Aglund Lauridsen, Allerød/Sigma, 200 im, 2.18,78.
Cecilie Holten, Triton Ballerup, 100 bryst, 1.12,02

Se alle resultater på: www.livetiming.dk

Dansk Svømmeunions hjemmeside – www.svoem.dk - vil løbende blive opdateret med interviews og historier fra Bellahøj Svømmestadion.

Livestreaming fra finalerne kan nydes via følgende link: http://www.dr.dk/Sporten/MinSport/2012/02/29135252.htm

Danish Open fortsætter i morgen fredag med indledende afsnit klokken 10.00 og finaleafsnit klokken 17.30. Alle er velkomne. Der er gratis adgang til svømmehallen.

Registrering af alt presse under stævnet påkrævet
Dansk Svømmeunion beder samtlige medier (journalister, kameraførere, fotografer med mere) om lade sig registrere ved fremmøde til Danish Open.
Dette gøres ved at henvende sig hos Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, eller elitechef, Lars Sørensen, ved ankomst til Bellahøj Svømmestadion.
Herefter får alle adgang til stævnet.
Henvendelse sker bedst via sms eller telefon.

Spørgsmål vedrørende OL kan rettes til elitechef Lars Sørensen på mobil: 2920 6160. Tilsvarende spørgsmål vedrørende EJM kan rettes til talentudvikler Michael Hinge på mobil: 2049 5706.

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937