0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Mads Glæsner svømmer sølv hjem til Danmark på førstedagen af EM på kortbane

08-12-2011
YES! Sølvmedalje til Mads Glæsner. Sølvmedalje til DANMARK. Og det på førstedagen af EM på kortbane. Hvilken start.
Tillykke Mads med præstationen.
Billedetekst: Mads på podiet med sølv om halsen. Foto: Lars Sørensen.

Af: 21




Allerede på førstedagen af Europa Mesterskaberne på kortbane i Polen, blev det til én af de fantastisk eftertragtede medaljer til en dansker.
Det sørgede Mads Glæsner (VI39/VAT CPH) for i 400 m fri finalen torsdag aften, da han sikrede sig sølvmedaljen i tiden 3.39,30.
Mads svømmer et rigtig flot løb, hvor han særligt på sidstedelen af løbet sætter tempoet op. Imidlertid har den tyske svømmer Paul Biedermann også et rigtig godt tag i vandet torsdag aften og når således i mål i den lidt hurtigere tid 3.38,65.
Men stadig en super flot præstation af danskeren, der også selv efterfølgende var godt tilfreds med resultatet.
Bronzemedaljen går til den polske svømmer, Pawel Korzeniowski, i tiden 3.40,54.


Bemærk Mads på storskærmen. Dejligt smil spores i danskerens ansigt.
Og det i den grad forståeligt. Foto: Lars Sørensen.


Endnu et skønt øjeblik fra aftenens finaleafsnit. Foto: Lars Sørensen.

Med i samme finale var også Frans Johannessen, West Swim Esbjerg/ESE, der her blev noteret for tiden 3.45,73 og slutter som nummer 10. 

Rikke Møller Pedersen var i konkurrence to gange i torsdagens finaleafsnit. I 50 m brystsvømning semifinalen blev det til en samlet tredjeplads for danskeren i tiden 30,70. Her svømmer Rikke således lidt hurtigere sammenlignet med indledende afsnit. Med en tredjeplads var svømmeren fra Frem/NTC videre til finalen, som blev svømmet senere i samme afsnit. Her blev det til en femteplads for Rikke i tiden 30,81. 

I aftenens 100 m fri semifinale for damer stod Jeanette Ottesen (Kvik Kastrup/NTC) og Pernille Blume (Birkerød/Sigma/NTC) klar til start. Her blev det til en samlet tredjeplads for Jeanette i tiden 52,97 og en samlet syvendeplads til Pernille i tiden 53,43. Dermed er begge svømmere klar til morgendagens finale på denne distance.
Et rigtig fint løb af begge danske svømmere. 

Også danske Mie Ø. Nielsen formåede torsdag aften at svømme sig videre fra en semifinale til en finale. Det skete i aftenens 100 m rygsvømning semifinale, hvor Aalborg-svømmeren blev noteret for tiden 58,51, hvilket rakte til en samlet sjette- og dermed finaleplads.

Mie formår her at svømme markant hurtigere sammenlignet med indledende afsnit og faktisk går det så stærkt, at det samtidig bliver til en dansk juniorrekord. Således sletter Mie her Pernille Larsens tidligere juniorrekord på distancen og forbedrer rekordtiden med 79/100 sekunder.
Et virkelig flot resultat af unge Mie Ø. Nielsen, der svømmer denne finale fredag aften.

Jakob Andkjær, VI39/VAT CPH/NTC, svømmede torsdag aften semifinale i 50 m fri og sluttede her som samlet nummer 13 i tiden 21.92.

Se alle resultater på: www.omegatiming.com

Nye spændende konkurrencer fredag fra 09.30

EKM i Polen fortsætter i morgen, fredag, med indledende afsnit klokken 09.30.
Her kan vi blandt andet glæde os til at skulle følge Jeanette Ottesen i 50 m butterfly og Rikke Møller Pedersen i 200 m brystsvømning.
Det er også i morgen der svømmes 800 m fri, hvor Lotte Friis står klar når de direkte finaler svømmes i finaleafsnittet. Her kan vi så også indtil videre se frem til at følge Mie Ø. Nielsen i finalen i 100 m rygsvømning og Jeanette Ottesen og Pernille Blume i finalen i 100 m fri svømning.

Kontakt under EKM

For yderligere information kan Dansk Svømmeunions elitechef Lars Sørensen kontaktes på mobil 2920 6160. Lars Sørensen er med holdet i Polen.

Dansk Svømmeunion henstiller til, at der under EKM ikke tages direkte kontakt til svømmerne, men at alt mediekontakt til svømmerne går via elitechef Lars Sørensen.

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937


 






Cookieindstillinger