0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Flere danske svømmere flot fra start ved EM på kortbane

08-12-2011
Torsdag morgen indledtes fire særdeles spændende konkurrencedage i den polske by, Szczecin, da Europa Mesterskaberne på kortbane blev sat i gang med et indledende afsnit, hvor også stribevis af danske svømmere stod klar til start.
Mads Glæsner svømmede indledende 400 m fri i hurtigste tid - 3.41,71. Spændende, hvordan det skal gå i aftenens finale, som begynder klokken 17.00.

Af: 21




For Mads Glæsner blev det en virkelig flot start på mesterskaberne, da han blev noteret for hurtigste tid i indledende 400 m fri i tiden 3.41,71.
Et fint kontrolleret løb af danskeren fra VI39/VAT CPH, som vi nu kan glæde os til at følge i aftenens finale på distancen.
Med i samme indledende disciplin var også Frans Johannessen, West Swim Esbjerg/ESE. Frans formår at sætte en stærk personlig rekord i tiden 3.44,68 og formår lige præcis at svømme sig videre til aftenens finale som nummer 10.

I indledende 50 m brystsvømning for damer blev det til en tredjeplads for Rikke Møller Pedersen i tiden 30,80. Dermed er Rikke flot med videre til semifinalen på denne distance i aftenens finaleafsnit.   
Svømmeren fra Frem/NTC præsterer her et udmærket løb i en god tid, som nu lægger op til en interessant aften, hvor også finalen afholdes som den næstsidste konkurrence. Det skal blive spændende at se, hvor langt danskeren når.

Torsdag morgen blev der også kæmpet bravt i damernes indledende 100 m fri, hvor to danske svømmere stillede til start.
Her blev det til en femteplads for Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup/NTC, i tiden 53,32. Lige herefter fulgte Pernille Blume, Birkerød/Sigma/NTC, i tiden 53,70. Dermed en samlet sjetteplads til Pernille på denne distance.
Begge svømmere er således fint videre til semifinalen, som finder sted i aftenens afsnit.

Aalborg-svømmeren Mie Østergaard Nielsen formåede at svømme sig til en semifinaleplads i indledende 100 m rygsvømning torsdag morgen i tiden 59,67. Med en samlet 12. plads er den unge svømmer klar til semifinalen, som svømmes i aften.

Også for Jakob Andkjær blev det til en viderekvalifikation da han i torsdagens indledende afsnit svømmede 50 m fri i tiden 22,16. Tiden rakte til en samlet 15. plads. Således er også svømmeren fra VI39/VAT CPH/NTC klar, når det går løs med semifinalen på denne distance senere torsdag.

Se alle resultater på www.omegatiming.com

Torsdagens finaleafsnit begynder klokken 17.00.
Her kan vi opsamlende glæde os til dansk deltagelse i:
FINALE - 400 m fri, herrer: Mads Glæsner og Frans Johannessen.
SEMIFINALE - 50 m brystsvømning, damer: Rikke Møller Pedersen.
SEMIFINALE - 100 m fri, damer: Jeanette Ottesen og Pernille Blume.
SEMIFINALE - 100 m rygsvømning, damer: Mie Ø. Nielsen.
SEMIFINALE50 m fri, herrer: Jakob Andkjær.

Svømmeprogram og videoklip
Download det danske dag-for-dag program her.

Dansk Svømmeunion vil, som altid, krydre hjemmesiden – www.svoem.dk – med dugfriske videoklip fra den danske lejr. Hold således løbende øje med hjemmesiden.

Kontakt under EKM
For yderligere information kan Dansk Svømmeunions elitechef Lars Sørensen kontaktes på mobil 2920 6160. Lars Sørensen er med holdet i Polen.
Dansk Svømmeunion henstiller til, at der under EKM ikke tages direkte kontakt til svømmerne, men at alt mediekontakt til svømmerne går via elitechef Lars Sørensen.  

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937

 






Cookieindstillinger