0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

NM/NJM i svømning fredag til søndag

07-12-2011
Danmark stiller med ialt 28 svømmere fordelt på 13 NM-svømmere og 15 NJM-svømmere.

Af: 21

I disse dage er de fleste svømmeinteresserede danskere uden tvivl fokuserede på de forestående Europa Mesterskaber på kortbane i Polen. Der finder imidlertid også andre meget spændende mesterskaber sted samtidigt, hvor der vil blive kæmpet mindst lige så meget om stærke tider og mesterskabstitler som i Polen. Her tænkes på Nordiske Mesterskaber (NM) og Nordiske Junior Mesterskaber (NJM), som afholdes fredag - søndag i Island. Danmark stiller her med henholdsvis 13 svømmere til NM og 15 svømmere til NJM.
Med ikke færre end 28 svømmere stiller Danmark med det største hold blandt de ialt syv deltagende nationer.    

Nordiske Mesterskaber – et nyt tiltag
Der har altid været tradition for Nordiske Junior Mesterskaber i december måned. De tilsvarende mesterskaber for seniorer er derimod et helt nyt tiltag, initieret af Danmark for at motivere de unge seniorsvømmere til at fortsætte deres karriere efter juniorårene – et tidspunkt, hvor der ofte ses et større frafald.
Idéen med at udbygge NJM med et NM er blevet flot modtaget i mange klubber, og det betyder, at Dansk Svømmeunion kan stille med et seniorhold på hele 13 svømmere.
For denne aldersgruppe, der tæller drenge født i 1991-1992-1993 og piger født i 1993-1994-1995, er der, ifølge Dansk Svømmeunions talentudvikler Michael Hinge, tale om unge seniorer, der typisk har haft en god juniortid med EJM som hovedmålet, men som mangler det sidste for at nå helt igennem til de internationale seniormesterskaber (EKM og EM).
- Med dette tiltag holder vi denne gruppe af svømmere fast i en interessant international konkurrence, der kan motivere til også at tage det sidste skridt, udtaler Michael Hinge.

Danmarks NM-hold:
Emil Skovfoged Gregersen, Ålborg
Anders Møller, ESE
Pernille Juel, ESE
Mathilde Huss-Hansen, GI40Hermes
Christina Hvid Edill, Triton Ballerup
Kelly Riber Rasmussen, Lyngby
Katrine Liljedahl, Kvik Kastrup
Josephina Bartela, Kvik Kastrup
Lulie Brøndum Petersen, Kvik Kastrup
Marina Heller Hansen, Sigma/Allerød
Cecilie Hansen, Ålborg
Julie Schmidt, Sigma/Allerød
Kia Hansen, Køge

Stærkt juniorhold klar til kamp
Som altid stiller Danmark også med et stærkt juniorhold, der med sommerens EJM og EYOF i hukommelsen, skal leve op til to flotte sommermesterskaber.
- Der er en del nye svømmere på juniorholdet, som vi har store forventninger til, både nu men i særdeleshed i fremtiden. Denne konkurrence skal ruste dem til den videre færd i international juniorsvømning, udtaler Dansk Svømmeunions talentudvikler Michael Hinge.

Danmarks NJM-hold:

Daniel Steen Andersen, Horsens
Anton Ørskov Ipsen, Sigma/Birkerød
Joachim Mortensen, Ålborg
Sebastian Strandberg, Ålborg
Martin Mathiesen, Hillerød
Mikkel Johansen, VAT CPH
Morten Bak Hansen, A6
Mette Haagen-Larsen, Sigma/Allerød
Amalie Østrup, Horsens
Sarah Bro, Lyngby
Cecilie Holten, Triton Ballerup
Christina Munkholm, Køge
Julie Aglund Lauridsen, Sigma/Allerød
Maria Bjørnbak Bostrup, Ålborg
Lise-Lotte Larsen Benthin, Sigma/Allerød

Store forventninger til NM og NJM
Med udvidelsen af mesterskaberne til både at rumme NM og NJM er forventningerne til de kommende konkurrencedage store. Ydermere er stævnet nu udvidet med en ekstra dag, således der gives plads til at svømme både indledende afsnit og finaleafsnit i samtlige løb. Igen et initiativ, der er taget med henblik på at ruste svømmerne til fremtidige internationale konkurrencer. 

Livetiming og livestreaming
Mesterskaberne kan følges både via livetiming og livestreaming på det islandske svømmeforbunds hjemmeside: www.sundsamband.is – klik på artiklen ud for "NSF-logoet". Bemærk, at der er én times tidsforskel.

Kontaktperson
For yderligere information kan Dansk Svømmeunions talentudvikler, Michael Hinge, som er med i Island og følger begge danske hold tæt, kontaktes på mobil: 2049 5706. 

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937