Når EM på kortbane starter i polske Szczecin på torsdag den 8. december er der i år deltagelse af i alt 40 nationer og det europæiske svømmeforbund forventer at cirka 550 svømmere bliver klar til start.
Det kan være svært at vurdere de danske svømmeres individuelle muligheder ved EM på kortbane eftersom nogle af de bedste internationale svømmere fra andre lande måske ikke stiller op, eller har fokus på langbane og OL-kvalifikation i marts/april 2012.
Men den officielle målsætning er, at de danske svømmere opnår 4 – 5 medaljer i 12 - 14 finaler.
Elitechefen uddyber om målsætningen: - Det kan sagtens være et rigtig godt stævne for os uden at nå de ønskede forventelige fire til fem medaljer. Konkurrencen er jo hård. Så allervigtigst er det, at svømmerne præsterer optimalt og svømmer mange bedste tider, og dermed at de står konkurrencen, og at de udvikler sig. Det store fokus i denne sæson er naturligvis OL, der jo foregår på langbane.
Ellers bliver det et EM på kortbane, hvor de danske svømmere skal fortsætte striben af stærke internationale præstationer når det virkelig gælder, og hvor både Lotte Friis, Herlev/NTC, Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup/NTC, Rikke Møller Pedersen, Frem/NTC og Mads Glæsner, VAT/VI9, har internationale kortbanemedaljer at forsvare.
De bedste svømmere minus Jeanette Ottesen, deltog alle ved Dutch Open i weekenden. Et stævne der klart er OL-forberedende idet stævnet blev svømmet på langbane. Som udgangspunkt ikke en optimal forberedelse mod EM på kortbane, men vigtigt at få konkurreret på langbane tidligt på sæsonen i et OL-år.
EKM består af:
SVØMMERE
Navn |
Klub |
Lotte Friis |
Herlev/NTC |
Rikke Møller Pedersen |
Frem/NTC |
Jeanette Ottesen |
Kvik Kastrup/NTC |
Pernille Blume |
Birkerød/Sigma/NTC |
Mie Ø Nielsen |
Aalborg |
Katrine Holm Sørensen |
STE/ESE/NTC |
Mads Glæsner |
VI39/VAT |
Anders Lie |
Farum/NTC |
Daniel Skaaning |
STT/VAT |
Andreas Schillerup |
Birkerød/Sigma |
Frans Johannesen |
West Swim/ESE |
Viktor Bromer |
AGF/NTC |
Chris Christensen |
West SWIM/ESE/NTC |
Jakob Andkjær |
VI39/VAT/NTC |
Morten Klarskov |
AIF/VAT |
Navn |
Funktion |
Paulus Wildeboer |
Landstræner |
Bas Jan Stam |
Assisterende landstræner |
Leifi Johannesson |
Holdtræner, Aalborg Svømmeklub |
Bo Jacobsen |
Holdtræner, Elite Svøm Esbjerg |