0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Flotte ungdomsresultater i vandpolo

28-11-2011
Der var meget at glæde sig over ved de Nordiske Mesterskaber i vandpolo, der blev afholdt i København i weekenden - særligt to sæt guld- og tre sæt sølvmedaljer til Danmark. Endvidere så et dansk U20 damelandshold dagens lys.  

Af: 21





Det blev til to sæt guld- og tre sæt sølvmedaljer, og dermed det bedste resultat for Dansk Vandpolo i mange mange år.

Danske U15 spillere sætter svenskerne på plads
For første gang i fire år slår de danske U15 spillere svenskerne trods flere finalepladser. Det skete i en spændende og lige brandkamp, hvor Danmark dog aldrig var bagud. Der var rigtig landskamp-stemning takket være en rigtig god forældreopbakning.

Mere bredde
For første gang var der U13 spillere med til at spille om det nordiske guld. Det blev en kæmpe succes, da begge de danske hold kom i finalen, og kunne dele de ædle metalstykker.

U20 damelandshold så dagens lys i weekenden
For første gang i 10 år er det lykkedes at samle et U20 damelandshold. De sejrede stort over de norske jenter, men kunne dog ikke stille noget op over for pigerne i de blå-gule badedragter. Men det vil blive bedre, efterhånden som de mange piger, der i dag melder sig ind på U11 holdene i de danske svømmeklubber, forhåbentligt får øjnene op for holdsporten vandpolo. Nu har pigerne et forbillede og et mål at træne efter; at komme på kvindelandsholdet.


Danmarks U20 damelandshold - anno 2011.

Landstræner ser to år frem for U15
De flotte NM medaljer ser U13 landstræner, Karl-Emil Greve, som et klart resultat af de månedlige fællestræninger i Odense. Han sætter også perspektiv på. U15 guldvinderne skal nu til at se to år frem i tiden, hvor der igen er kvalifikation til Europamesterskaberne for U17.

Det blev til endnu to sæt sølvmedaljer i U19 med nederlag til svensken og i U17, hvor Danmark tabte til Litauen, selvom de havde besejret dem i de indledende runder.

Næste års Nordiske Mesterskaber finder sted i Finland.

Overblik:
U13: Guld: Danmark1, Sølv: Danmark2, Bronze: Finland
U15: Guld: Danmark, Sølv: Sverige, Bronze: Finland
U17: Guld: Litauen, Sølv: Danmark, Bronze: Finland
U19: Guld: Sverige, Sølv: Danmark, Bronze: Norge
U20 kvinder: Guld: Sverige, Sølv: Danmark, Bronze: Norge