0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Flotte ungdomsresultater i vandpolo

27-11-2011
Der var meget at glæde sig over ved de Nordiske Mesterskaber der blev afholdt i København.

Af: 153

Det blev til to sæt guld og tre sæt sølvmedaljer, og dermed det bedste resultat for Dansk Vandpolo i mange mange år og vidner om en ny æra i Dansk Vandpolo.

For første gang i fire år, slår de danske U15 spillere svenskerne trods flere finalepladser. Det skete i en spændende og lige brandkamp, hvor Danmark dog aldrig var bagud. Der var rigtig landkamp stemning fordi der var mange tilskuere og rigtig god forældreopbakning.

Mere bredde
For første gang var der U13 spillere med til at spille om det nordiske guld. Det blev en kæmpe succes, da begge de danske hold kom i finalen, og kunne dele de ædle metalstykker.

For første gang i 10 år er det lykkedes at samle et U20 damelandshold. De sejrede stort over de norske jenter, men kunne dog ikke stille noget op over for Sveriges dygtige piger i de blå-gule badedragter.

Men det vil blive bedre, efterhånden som de mange piger der i dag melder sig ind i de danske svømmeklubber og får øjnene op for holdsporten vandpolo.
Nu har pigene et forbillede og et mål at træne efter; at komme på kvindelandsholdet.

Ser to år frem
De flotte NM medaljer ser U13 landstræner Karl-Emil Greve, som et klart resultat af de månedlige fællestræninger i Odense. Han sætter også perspektiv på. U15 guldvinderne skal nu til at se to år frem i tiden, hvor der igen er kvalifikation til Europamesterskaberne for U17.

Det blev til endnu to sæt sølvmedaljer i U19 med nederlag til svensken og i U17, hvor Danmark tabte til Litauen, selvom de havde besejret dem i de indledende runder.

Næste års Nordiske Mesterskaber finder sted i Finland.

Overblik:
U13: Guld: Danmark1, Sølv: Danmark2, Bronze: Finland
U15: Guld: Danmark, Sølv: Sverige, Bronze: Finland
U17: Guld: Litauen, Sølv: Danmark, Bronze: Finland
U19: Guld: Sverige, Sølv: Danmark, Bronze: Norge
U20 kvinder: Guld: Sverige, Sølv: Danmark, Bronze: Norge


 






Cookieindstillinger