0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

NM-guld til U15

27-11-2011
Dansk U13-hold sejrede i ren dansk finale

Af: 127


Sverige fik kæmpet sig flot tilbage i finalen i U15. Foto: Søren Arildsen.

En spændende og intens fight med Sverige sikrede det danske U15-landshold sig guld ved NM i vandpolo, som 25.-27. november blev afviklet i Bellahøj Svømmestadion i København.

Det rød-hvide hold fik en rigtig god start og bragte sig foran 5-1. Men langsomt åd svenskerne sig ind på den danske føring, som skrumpede en til blot en enkelt pind.

Man skulle helt hen i sidste spilleperiode, før det lykkedes Danmark at bringe sig på en to-måls-føring til 9-7. Sverige havde et par annullerede scoringer, og og da Danmark næsten samtidig formåede at nette endnu en gang med under et minut igen, var sejren hjemme.


Selv om svenskerne kæmpede hårdt, måtte det blå-gule mandskab se sig besejret i U15-finalen. Foto: Søren Arildsen.

Damer på banen
Der var også svenskere på den anden banehalvdel, da det danske kvindehold i U20 søndag formiddag spillede dets sidste opgør.

Danmark kunne være med i den første spilleperiode, men efter stillingen 3-4 gik alt spil svenskernes vej, og det suveræne blå-gule damer sejrede så stort som 24-3.

Det blev til en sølvmedalje til det danske U19-mandskab, som i det afsluttende opgør med Sverige ikke kunne stille noget op mod et stærkt spillende svensk hold.

Det rød-hvide U19-hold manglede et par stærke profiler og det kom til at præge spillet. Men den svenske sejr skal bestemt ikke underkendes, for selv i en forstærket udgave ville de blå-gule nok have været stor en mundfuld for det danske team.

Sverige bragte sig foran 7-1 og selv om danskerne pyntede med et par scoringer undervejs, var der langt op til svenskerne. Slutresultatet 17-4 vidner om, at broderfolket hinsidan var en klasse for sig.


Det svenske damehold var i en klasse for sig. Foto: Søren Arildsen.

Flere guldmedaljer
Finalen i U13 blev et rent dansk opgør, idet U13-landsholdet sejrede med 8-4 over U13-Talent. Det var første gang at der deltog U13 ved de nordiske mesterskaber.


 






Cookieindstillinger