Vi er nu i gang med dette års udgave af Danmarks Mesterskaberne på kortbane i Thy Hallen i Thisted. Og allerede i mesterskabets første afsnit, torsdag morgen, blev der sat to fine danske juniorrekorder.
Den ene juniorrekord stod Aalborgs Mie Ø. Nielsen for i 100 m im, hvor det lykkedes for Mie at forbedre sin egen juniorrekord med 6/100 sekunder i tiden 1.01,55.
Den anden juniorrekord blev sat af Morten Bak Hansen, JGI Svømning, i 100 m rygsvømning, hvor Morten svømmede juniormesterskabet hjem i tiden 53,76. Den unge svømmer fra JGI sletter her Andreas Schiellerups et år gamle juniorrekord og forbedrer tiden med 13/100 sekunder.
Således en flot start i det nordjyske på kortbane-mesterskaberne.
Torsdagens finaleafsnit begynder klokken 17.30.
Dansk Svømmeunion