0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

World Cup Berlin: Yderligere tre danske medaljer

23-10-2011

Det blev til tre danske medaljer ud af i alt otte finaler ved World Cup i den tyske hovedstad, Berlin. Rikke Møller Pedersen vinder bronze i 200 m bryst. Jeanette Ottesen vinder sølv i 50 m fri og Lotte Friis vinder sølv i 400 m fri. Derudover bød aftenen på tre lidt ærgerlige fjerdepladser og en dansk juniorrekord.

Af: 35

Eftermiddagens finaler i den tyske hovedstad Berlin bød på dansk deltagelse i otte finaler. Formiddagens indledende bød på flere gode danske præstationer, der dog ikke alle rakte til finalekvalifikation. Specielt fra formiddagens indledende heat bør fremhæves Mie Ø Nielsens præstation i 100 m fri, hvor hun sætter dansk juniorrekord i tiden 0.54.03.
Alle danske resultater kan ses på www.omegatiming.com.

Men aftenens finaler gik således:

Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup/NTC, blev nr. 4 i 100 m fri i tiden 0.52.60, kun 10/100 sekund fra bronze og under et sekund fra Jeanettes danske rekord på distancen. Jeanette svømmede også finalen i 50 m fly, her blev det til en sølvmedalje i 0.25.50.

Rikke Møller Pedersen, Frem/NTC, svømmede også to finaler. Bedst gik det i 200 m bryst, hvor hun vinder bronze i tiden 2.20.91. I 50 m bryst slutter Rikke på en fjerdeplads i tiden 0.30.57.

Lotte Friis, Herlev/NTC, vandt sølv i 400 m fri i tiden 4.00.29. Kun lidt over et sekund fra Lottes egen danske rekord på distancen.

Mie Ø Nielsen, Aalborg, svømmede også finalen i 400 m fri. Mie svømmer rigtig flot, og slutter på en 6. plads i den stærke tid 4.06.51. En tid der er dansk juniorrekord. Indehaveren af den tidligere rekord er Lotte Friis.

Anders Lie, Farum/NTC, svømmede finale i 1500 m fri og sluttede på en lidt ærgerlig fjerdeplads i den udmærkede tid 15.03.86. Bronzemedaljen blev vundet blot 7/10 sekund hurtigere.

Katrine Holm Sørensen, Swim Team Esbjerg/ESE/NTC, svømmede finalen i 400 m IM, og sluttede som nr. 8 tiden 4.46.50.

Opsummerende en tilfredsstillende dansk indsats ved World Cup stævnet i Berlin. På trods af en hård forudgående træningsperiode, der for de fleste har budt på en fire uger lang højdetræningslejr, så har mange præstationer været lovende. Næste store internationale konkurrencer for de danske top-svømmere bliver Dutch Open på langbane fra 2. - 4. december og EM på kortbane fra 8. – 11. december.

Landstræner Paulus Wildeboer udtaler: - Et meget tilfredsstillende resultat af det samlede hold under meget svære forhold. Forhold der har været svære på grund af højdetræningslejr og holdets lange hjemrejse fra USA kort før start.

I alt ved World Cup stævnet i Berlin er det for de danske svømmere blevet til 13 finaler, og 1 guld, 3 sølv og 2 bronze.

For kontakt til holdet i Berlin kan elitechef Lars Sørensen kontaktes på mobil: 2920 6160. Holdet returnerer til Danmark søndag aften.