0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Morten Hyldelund ny formand i Dansk Svømmetræner Sammenslutning (DSTS)

14-09-2011

Af: 21

Morten Hyldelund er ved DSTS´ generalforsamling fredag, den 9. september, blevet valgt til ny formand for Dansk Svømmetræner Sammenslutning. Morten gik på valg med en vision om flere medlemmer, mere aktivitet og ikke mindst et handlekraftigt DSTS. 


Morten Hyldelund, ny formand i DSTS.

Efter fire år som formand og ti år i DSTS-bestyrelsen takker Kim Dietrichsen af. Kim vil dog fortsat arbejde for DSTS, hvor han vil stille sine erfaringer til rådighed for den nye bestyrelse og lægge kræfter i at få projektet med trænercertificeringssystemet på skinner.

Den nyvalgte formand i DSTS, Morten Hyldelund, er 28 år og læser Human Resource Management på 9. semester på Copenhagen Business School. Endvidere er Morten assisterende træner på A-holdet i KVIK Kastrup. 
Om det kommende arbejde som formand i DSTS udtaler Morten Hyldelund: - Jeg glæder mig meget til arbejdet som formand. DSTS har gennem en periode haft et faldende medlemstal, hvilket er en udvikling, jeg håber, vi i fællesskab kan få vendt, så foreningen igen får mange medlemmer.

Noget af det første, formanden ønsker at sætte fokus på, er, at få etableret en række kurser og sociale arrangementer for de danske svømmetrænere og instruktører.

Morten er en erfaren herre, der kan videreføre DSTS med nye ideer, men også med en del erfaring med i lasten. Med to år som DSTS uddannelsesansvarlig i Region Øst, og som deltager ved de fleste møder mellem Dansk svømmeunion og DSTS, har han stort kendskab til arbejdsgangen i foreningen.

For uddybende kommentarer kontakt Morten Hyldelund på telefon: 2962 8213.