0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Danmark klar med syv deltagere til Europamesterskaberne i konkurrencelivredning

14-09-2011
Når Europamesterskaberne i konkurrencelivredning løber af stablen i Alicante, Spanien, i perioden 15. – 19. september, er Danmark repræsenteret med syv deltagere.

Af: 21

Det danske hold består både af mere erfarne udøvere samt senior-debutanter, der tidligere på måneden repræsenterede Danmark ved Europamesterskaberne i konkurrencelivredning for juniorer på dansk grund. 

Det danske EM-hold:

Thomas Ibsen Nielsen, Klampenborg Surf Lifesaving Club
Ronnie Dalsgaard, Klampenborg Surf Lifesaving Club
Jan Simonsen, Aalborg
Martin Jørgensen, AGF
Eliana Jørgensen, Nordkysten livredningsklub/VAT
Mai Hjelmgaard, Nordkysten livredningsklub/VAT
Julie Christensen, GI40Hermes

Første stævnedag indledes med konkurrencen SERC, som står for Simulated Emergency Response Case. Oversat til dansk betyder det en simuleret redningsøvelse, som går ud på, at et hold bestående af fire personer inden for to minutter skal løse en given redningsøvelse. Øvelsen bedømmes af en række dommere, og vinderen af konkurrencen er det hold, som opnår flest point.
Danmark har tidligere opnået en femteplads ved VM i Berlin i 2008 i denne disciplin, så det bliver spændende at se, hvor langt holdet kan komme denne gang.

Den 16. og 17. september afvikles pool-disciplinerne, hvor der især er høje forventninger til de mere rutinerede herrer, Thomas Ibsen Nielsen og Ronnie Dalsgaard. De to herrer forventes at kunne placere sig i A-finalen i løbene 100 m redning af dukke med finner og 100 m redning af dukke med finner og redningstorpedo. Ronnie Dalsgaard vandt i fjor B-finalen ved VM i Egypten i 100 m redning med finner, og da alt kan ske i livredning, er mulighederne for podieplaceringer ikke urealistiske. 

På den udendørs del, som afvikles den 18. og 19. september, forventes Jan Simonsen at kunne gøre god figur i disciplinen beach flags. I denne disciplin skal deltagerne ligge på maven med fødderne i løberetning og på signal vende sig om og løbe mod et bestemt antal pinde (flags). Der vil altid være et flag færre end der er deltagere, og på den måde vil deltagerne blive skilt ud, indtil to er tilbage. Vinderen er den, som når det sidste flag. Jan Simonsen har tidligere opnået podieplaceringen i beach flags ved internationale mesterskaber, og han forventes som minimum at opnå en top 10 placering.

Der er også høje forventninger til herrernes holdkap, rescue tube rescue race. I denne disciplin skal en person reddes i land af en redder, som svømmer med finner og redningstorpedo, samt to personer, som skal trække personen det sidste stykke op på land. Danmark forventes at deltage i A-finalen i denne disciplin, og en podieplads er bestemt mulig.

For de unge juniorpiger er forventningerne også høje, men det primære mål med deres deltagelse i konkurrencerne, er at opnå stævneerfaring på seniorniveau.

Læs mere om mesterskaberne på den officielle hjemmeside: www.lifesaving2011.es

Beskrivelser af de enkelte discipliner fremgår af Dansk Svømmeunions hjemmeside: t2w_1072.asp

For yderligere information kan udviklingskonsulent Caroline Kleemann kontaktes på mobil: 2916 0423.  

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937