0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

14 medaljer til Danmark på de to første dage af EM for masters

07-09-2011

Af: 21

Danmark har fået en fremragende start på EM for masters, der afholdes i Ukraine. På første dagen svømmede både Elisabeth Ketelsen (65-69) og Louise Delani (25-29) guldmedaljer hjem i 800 fri. Siden fulgte Gitte Raagaard (40-44) op med en guldmedalje i 200 IM. Bo Hyllested fra GI40Hermes kom hjem med en sølv i 200 IM og Anja Bøjesen (25-29) en bronze i 200 IM.
 
Dag 2 startede lige så godt - Louise Delani, det til dagligt stiller op for GI40Hermes, vandt efter hård kamp med en russer 200 fri, og i samme disciplin svømmede både Bo Hyllested og Elisabeth Ketelsen sølvmedaljer hjem.


Louise Delani - dobbelt guldvinder oven på to EM-dage. Her har Louise netop vundet guld i 800 m fri. Foto: Mark Vogel.
 
Derefter overraskede Rikke Nielsen (30-34) med en god svømning og bronze i 50 bryst. I herrernes 100 fly snuppede Danmark 2 bronzemedaljer - Jan Johansen fra GI40Hermes (70-74) og Mark Vogel, Gentofte (40-44).
 
Afslutningsvis svømmede først Næstved en bronze og sidenhen Gentofte en sølv hjem i damernes 4x50 fri.
 
Dag 2 var præget af fremragende svømning set med internationale briller - både Svetlana Bondarenko, Oleg Lisogor og Pavel Knykhin satte deres ret så hurtige aftryk i deres løb.
 
Så i alt 14 medaljer på de første to dage af EM.

For yderligere information kan medlem af Mastersudvalget, Mark Vogel, kontaktes på mobil: 2729 3411.