0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Rekordstort felt på 280 deltagere krydser Limfjorden i morgen, lørdag

02-09-2011
Når Limfjordskrydseren afholdes i morgen, lørdag, vil cirka 280 motionssvømmere krydse Limfjorden på en svømmetur på enten 600 eller 1500 meter. Arkivfoto fra 2009.

Af: 21

Limfjordskrydseren afholdes i år for femte gang.
Hele eventen vil kunne følges klokken 12.50 og en time frem fra første parket langs kanalen i Aalborg Vest, på Limfjordsbroens vestside eller ved Nørresundby lystbådehavn.


Starten går til Limfjordskrydseren - arkivfoto fra 2009.

Den tidligere deltagerrekord lød på 265 deltagere. Denne er således allerede passeret, hvor der stadig er mulighed for at tilmelde sig frem til én time før løbet. Håbet er, at det endelige deltagerantal når op på 300.
Ialt 199 er p.t. tilmeldt 600 meter distancen, mens 81 motionssvømmere er klar til 1500 meter distancen. Men der er plads til flere. 
Blandt deltagerne er der ni deltagere, der har fem års jubilæum. De har således trofast deltaget samtlige år eventen har fundet sted. 
Der er deltagere fra hele landet samt Sverige og Norge. De fleste deltagere er dog lokale motionssvømmere fra Nordjylland.

Som noget nyt er der i år en lokal dyst mellem områdets gymnasier og handelsskoler. Det skal blive spændende at se, hvilken undervisningsinstitution, der løber af med sejren.

Læs meget mere om eventen andet steds her på hjemmesiden - gå direkte til siden her.

Det er Aalborg Svømmeklub, Svømmeklubben Nord, Svømmeland Nørresundby og Dansk Svømmeunion, der står bag arrangementet


 






Cookieindstillinger