Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.
Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.
Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.
VM onsdag, indledende: VM-debutanten Mie Østergaard Nielsen blot 5/100 sekunder fra semifinalen
27-07-2011
Af: 21
Vi er nu nået til fjerdedagen af Verdens Mesterskaberne i svømning i Shanghai. Her havde Danmark en enkelt svømmer i konkurrence i indledende afsnit.
Mie Østergaard Nielsen, Aalborg, bliver i indledende 50 m rygsvømning noteret for tiden 28,89, hvilket resulterer i en delt 18. plads for den 14-årige dansker. Mie er her blot 5/100 sekunder fra en plads i semifinalen og kun 8/100 sekunder fra den stærke danske juniorrekord, hun satte ved EJM for få uger siden. Et fint løb af den unge svømmer fra Aalborg tirsdag morgen.
Næste gang der er danske svømmere i VM-langbanebassinet er torsdag, når indledende afsnit svømmes klokken 03.00 dansk tid.
Her kan vi se frem til at skulle følge: Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup/NTC, og Pernille Blume, Birkerød/Sigma/NTC, i indledende 100 m fri svømning. Endvidere svømmer Rikke Møller Pedersen, Frem Odense/NTC, indledende 200 m brystsvømning. Således flere spændende løb at se frem til i morgen.
Resultater og dugfriske videoklip fra VM-lejren Se alle resultater på www.omegatiming.com Se også de mange små videoklip fra VM-lejren, der dagligt lægges på Dansk Svømmeunions hjemmeside www.svoem.dk – gå direkte til sitet via følgende link: t2w_1908.asp
For yderligere information kan Dansk Svømmeunions elitechef, Lars Sørensen, kontaktes på mobil: +86 1502 674 1019.
Der henstilles til, at kontakt til svømmerne foregår via elitechefen og ikke direkte til svømmerne selv.
Husk tidsforskellen: Shanghai er seks timer foran dansk tid.