0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

VM søndag, finaleafsnit: Dansk og nordisk rekord af Lotte Friis i søndagens 400 m fri finale

24-07-2011

Af: 21

I søndagens finaleafsnit ved Verdens Mesterskaberne i svømning i Shanghai lykkedes det for Lotte Friis at sætte dansk og nordisk rekord i 400 m fri finalen i tiden 4.04,68. Svømmeren fra Allerød/Sigma/NTC forbedrer således her sine egne rekorder med 72/100 sekunder – rekorder sat ved VM i Rom for to år siden – dengang i de nu forbudte hurtige dragter. Således en virkelig flot præstation af danskeren, som her slutter på en samlet femteplads.
Guldet blev i denne finale svømmet hjem af den italienske svømmer, Federica Pellegrini, i tiden 4.01,97.

I damernes 100 m butterfly semifinale blev det til en samlet 11. plads for Kvik Kastrup/NTC svømmeren Jeanette Ottesen i tiden 58,24. I semifinalen lægger Jeanette hurtigere ud sammenlignet med indledende løb, men desværre formår danskeren ikke at fastholde tempoet helt hjem.  

Endelig var Danmark også repræsenteret i damernes finale i 4 x 100 m fri holdkap oven på en virkelig flot indledende holdpræstation, der blandt andet resulterede i en ny dansk rekord og OL-kvalifikation af holdkappen.
I finalen bliver det danske hold noteret for tiden 3.39,74, således endnu en flot tid tæt på morgenens nye rekordtid. Tiden rækker i finalen til en samlet ottendeplads.

Holdet bestod af følgende svømmere:
Pernille Blume, Birkerød/Sigma/NTC: 54,63
Mie Ø. Nielsen, Aalborg: 55,23
Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup/NTC: 53,76
Lotte Friis, Allerød/Sigma/NTC: 56,12

I finalen blev der byttet lidt rundt på svømmernes rækkefølge. Her formåede Pernille Blume og Mie Ø. Nielsen at svømme lidt hurtigere sammenlignet med morgenens løb, mens Jeanette Ottesen og Lotte Friis til gengæld måtte bruge lidt flere kræfter på deres dele af holdkappen. Men altså stadig en samlet tid ganske tæt på indledende løb og et samlet resultat, som i den grad er godkendt. Flot med en dansk OL-kvalifikation på denne holdkapdistance og flot med de to VM-debutanters formåen.

Værd at bemærke er også, at Pernille Blume her er blot 6/100 sekunder fra den individuelle OL-kravtid. 

I denne finale blev guldet svømmet hjem af Holland i tiden 3.33,96.

Se alle resultater på www.omegatiming.com

Verdens Mesterskaberne i svømning fortsætter i morgen, mandag, med indledende afsnit klokken 03.00 dansk tid.

Her kan vi glæde os til at skulle følge:
Mie Ø. Nielsen, Aalborg, i indledende 100 m rygsvømning
Mads Glæsner, VI39/VAT/NTC, i indledende 200 m fri
Rikke Møller Pedersen, Frem Odense/NTC, i indledende 100 m brystsvømning
Lotte Friis, Allerød/Sigma/NTC, i indledende 1500 m fri

For yderligere information kan Dansk Svømmeunions elitechef, Lars Sørensen, kontaktes på mobil: +86 1502 674 1019.
Der henstilles til, at kontakt til svømmerne foregår via elitechefen og ikke direkte til svømmerne selv.
Husk tidsforskellen: Shanghai er seks timer foran dansk tid.  

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937