0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Vikinge Svøm på søndag i Roskilde

24-06-2011
På søndag har alle friske åbent vand-svømmere med et godt vikinge-gen i sig mulighed for at svømme 2,5 kilometer åbent vand i smukke omgivelser. Arkivfoto fra Vikinge Svøm 2009.

Af: 21



Vikinge Svøm afholdes på søndag, den 26. juni, for tredje år i træk, med start klokken 10.00.

Svømmetur med udsigt til Roskilde Domkirkes spir
Svømmeturen på de 2,5 kilometer starter ved Vigen Strandpark. Her svømmes direkte over fjorden ind mod Roskilde by, hvor der undervejs kan sigtes mod domkirkens spir. Målgangen sker ved et andet af byens kendetegn - Vikingeskibsmuseet.
Der forventes ikke de store udfordringer med strøm eller bølger idet Roskilde Fjord ligger ret beskyttet for vejr og især vind. 


Vikinge Svøm byder på en skøn svømmetur med blandt
andet udsigt direkte til Roskilde Domkirkes smukke to spir.
Arkivfoto fra Vikinge Svøm 2009.

Hvem kan deltage?
Alle, der er fyldt 15 år, kan deltage. Er du under 15 år kræves forældreaccept, brug af våddragt og bevis for, at du kan svømme minimum 2.000 meter i bassin.

Mulighed for eftertilmelding
Har du ikke nået at få dig tilmeldt kan du stadig nå det her på hjemmesiden. Under Svømning > Åbent vand > Vikinge Svøm Roskilde kan du foretage din eftertilmelding.
På selve dagen kan du også foretage eftertilmelding i startområdet ved Vigen Strandpark. Her vil der stå en pc klar til din indtastning fra 08.30.
Der vil således kun være mulighed for elektronisk eftertilmelding og onlinebetaling.
Prisen for deltagelse er ved eftertilmelding 250,00 kroner.

Fine transportmuligheder
Der er mulighed for at få fragtet bagage fra startområdet til målområdet ved aflevering af bagage hos officials på pladsen. Der vil også være mulighed for transport tilbage til Vigen inde fra målområdet efter turen over fjorden for dem, der måtte have behov for dette. 

Dansk Svømmeunion anbefaler brug af våddragt
Hvis du ikke har en våddragt, kan du leje en sådan hos Palle Mølbak Hansen – se hans hjemmeside: www.vandsportogtriatlon.dk

Det er vigtigt at kontakte Palle Mølbak Hansen inden den 26. juni, hvis du vil leje en dragt, så han ved, hvor mange dragter han skal tage med til arrangementet. Palle Mølbak Hansen kan kontaktes på mobil: 2821 7171.

For yderligere information henvises til Dansk Svømmeunions udviklingskonsulent, Morten Hinnerup, på mobil: 2916 0903.


 






Cookieindstillinger