Det er en tilfreds talentudvikler Michael Hinge fra Dansk Svømmeunion, der ser tilbage på en udbytterig 2½ uges træningslejr og et godt internationalt stævne for juniorlandsholdet, der skal repræsentere Danmark ved EM for junior i midten af juli.
15-årige Mie Ø Nielsen fra Aalborg stod for den bedste danske præstation, da hun vandt bronze i 800 m fri i den gode tid 8.56.86. Løbet blev svømmet onsdag aften. Torsdag aften var Mie atter at finde i en A-finale. Denne gang i 50 m ryg. Her sluttede hun som nr. 8 i tiden 0.29.68.
Mie Østergaard Nielsen på podiet ved Mare Nostrum i Canet.
Daniel Skaaning, Swim Team Taastrup/VAT, klarede også at svømme sig i en A-finale. Det gjorde han onsdag aften i 200 m fri. En distance der blev tilbagelagt i den udemærkede tid 1.51.19.
Et par af de øvrige danske resultater der også kan fremhæves er Christina Munkholm, Køge, i 200 m fly. Her slutter den unge Køge svømmer som nr. 5 i B-finalen i 2.19.89. Julie Aglund Lauridsen, Allerød/Sigma, vandt sin B-finale i 200 m medley. Hun svømmede de 200 m medley i tiden 2.22.67.
De øvrige danske resultater kan ses via følgende links:
http://natresult.com/live.php?id=106012038814&lng=gbr&men=clt&nag=43
og
http://www.marenostrumswim.com/canet/result11.php
Det danske EJM-hold 2011 i Canet