Stillingen som udviklingskonsulent inkluderer særligt understøttelse af breddearbejdet i regionen.
Anna vil i det daglige varetage kontakten mellem svømmeklubberne i regionen og Dansk Svømmeunion, introducere klubberne til unionens koncepter og produkter, rådgive og sparre med klubberne om aktuelle og konkrete udfordringer og i det hele taget forestå udvikling af klubberne samt klubbernes ledere og instruktører.
Dansk Svømmeunions nyansatte udviklings-
konsulent, Anna Jørgensen.
Anna Jørgensen er uddannet cand. scient. i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet og har dertil styrket sine kompetencer indenfor projektstyring via kurser ved Erhvervsakademiet Lillebælt.
De seneste tre år har Dansk Svømmeunions nye udviklingskonsulent parallelt med sin uddannelse arbejdet som svømmelærer for Odense Kommune. Senest, i 2011, har Anna Jørgensen fungeret som sundhedskonsulent ved Svendborg Kommune.
I perioden 2009 – 2011 har Anna Jørgensen været medlem af bestyrelsen i Højby S&G – gymnastikafdelingen og blev i 2011 valgt som formand for selvsamme klub. Således har Anna Jørgensen også solid indsigt i klubbers bestyrelsesarbejde og de udfordringer, der hører hertil også af mere politisk karakter.
Privat nyder 29-årige Anna Jørgensen at tilbringe sin fritid sammen med kæresten og parrets to-årige datter med udgangspunkt i bopælen i Odense. Fritiden skal helst være fyldt ud med sjov, hygge og kreativitet – det sidste gerne i form af malerier, syning og smykkefremstilling.
Dansk Svømmeunion byder Anna Jørgensen velkommen i teamet og håber, at alle vil tage rigtig godt imod vores nye kollega.
Anna Jørgensen kan kontaktes på e-mail: aj@svoem.dk og på mobil: 2027 2940.