Danmark har en chance, selv om det er en spinkel en af slagsen, når Odense Universitets Svømmehal i perioden 7. - 10. april danner rammen om kvalifikation til junior-EM i vandpolo for U17-spillere. Danmark skal i kvalifikationsgruppe B op mod Tyskland, Polen, Bulgarien og Irland.
På forhånd er Tyskland favorit til den ene kvalifikationsplads til Europa Mesterskaberne, som afvikles i Rijeka i Kroatien den 11. - 18. september. Også Bulgarien og Polen kandiderer til en af de to pladser, som uddeles i Odense.
Ved det sidste U17 EM, som blev spillet i Stuttgart i august, opnåede det tyske hold en 11. plads, mens bulgarerne sluttede som nummer 15 ud af de 16 kvalificerede hold.
Danmark mødte netop Bulgarien i den seneste kvalifikationsturnering for et år siden. Her blev det til et nederlag på 6 - 2. Siden har det danske hold også dystet mod både Tyskland og Polen - senest i Slowianka Cup i Polen - hvor det danske U17-mandskab tabte 7 - 5 til Polen og 10 - 3 til Tyskland.
I alt dystes der i fire EM-kvalifikationsgrupper i henholdsvis Odense, Elekrenai i Litauen, Antwerpen i Belgien og Kiev i Ukraine.
De to bedst placerede hold fra hver af grupperne kvalificerer sig til junior-EM. Her er i forvejen otte hold klar, nemlig nummer et til otte ved det seneste U17 EM.
Danmarks kampe i Odense: Torsdag, den 7. april klokken 17.30: Danmark - Polen Fredag, den 8. april klokken 17.30: Danmark - Irland Lørdag, den 9. april klokken 16.30: Danmark - Bulgarien Søndag, den 10. april klokken 12.00: Danmark - Tyskland
Der er åbningsceremoni torsdag, den 7. april klokken 17.00. Danmark har udtaget følgende spillere til U17-landsholdet: Nikolaj Højberg Kristiansen, OSLF Alex Guldmand Jensen, Lystrup Kevin Robert V. Sørensen, Slagelse Sebastian Pedersen, Kolding/OSLF Oliver Kelly, Tommerup Morten Baltzer, OSLF Christopher Håkansson Larsen, Frem Mathias Slott Hassel, Slagelse Jesper Aakjær Thomsen, Lystrup Mads Fog Larsen, Slagelse Anders Kettel Jacobsen, Frem Benjamin Holten, GI40Hermes Erik Enevoldsen, KVIK Kastrup Som reserver er udtaget: Philip Jensen, Slagelse Nikolaj Bagenkop Nielsen, Slagelse Mathias Schjødt-Pedersen, Tommerup Marc Møller, Slagelse
Træner for U17-landsholdet er Jimmy Adler Andersen.
For yderligere information kan Jimmy Adler Andersen kontaktes under turneringen på mobil: 2330 9888.
Foto til fri redaktionel afbenyttelse. Billedtekst: Kevin Sørensen, Slagelse, forventes at blive en af nøglespillerne på det danske U17-mandskab. Foto: Søren Arildsen.