Danmarks U17-landshold sluttede på en femteplads ved den internationale vandpoloturnering Slowianka Cup, som i weekenden 18.-20. marts er blevet spillet i Gorzow i Polen. Femtepladsen kom i hus, da det danske landshold søndag besejrede Israel med 9-8, da placeringskampene skulle afgøres. Det tyrkiske ungdomslandshold gentog turneringssejren fra sidste år. I finalen besejrede Tyrkiet Tyskland med 9-8. Tredjepladsen gik til Ukraine, som vandt over værtsnationen Polen med 12-7. Storbritannien, som det lørdag lykkedes Danmark at besejre efter forlænget spilletid, formåede i sin afsluttende kamp at vinde over Schweiz, der kom fra turneringen med en afgjort kamp som bedste resultat. Den danske deltagelse i Slowianka Cup var et led i optakten til den EM-kvalifikationsturnering, som Danmark er vært for 8.-10. april i Odense, og hvor det rød-hvide mandskab møder Tyskland, Polen, Bulgarien og Irland. De to bedst placerede hold får adgang til junior-EM, som afvikles i Kroatien i september. Danmarks resultater: Danmark-Polen 5-7 Resultat af turneringen: |