0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Billetsalget til OL er nu i gang

16-03-2011

Med under 500 dage til OL i London er billetsalget nu skudt i gang. DIF anbefaler, at danskerne benytter billetagenten Sportsworld, som varetager Danmarks interesser.

Af: 21

 

Danmarks Idræts-Forbund (DIF), der er national olympisk komite, har indgået et samarbejde med Sportsworld som billetagent til OL 2012. Sportsworld vil varetage Danmarks interesser og sikre at danskernes efterspørgsel på billetter til OL-konkurrencerne imødekommes bedst muligt. Billetsalget åbner i dag 15. marts på www.sportsworld.co.uk og varer frem til 1. juni 2011.

 

"OL i London er så tæt på Danmark, at et rekordstort antal danskere ønsker at tage den korte flyvetur for at komme helt tæt på den fascinerende sportsbegivenhed og de store olympiske øjeblikke. Størst mulighed for at få sine billetønsker opfyldt er gennem Sportsworld, fordi de varetager danskernes interesse for OL-billetter inklusive de OL-konkurrencer, hvor danske atleter har mulighed for at være med,” siger Jesper Frigast Larsen, der er OL/Elitechef i DIF og chef de mission for det danske OL-hold. 

 

Sportsworld vil tage imod danskernes bestillinger af OL-billetter frem til 1. juni 2011. Herefter får man besked om man har fået sine ønsker opfyldt. Det betyder ingenting om man booker først eller sidst i perioden, idet alle bestillinger behandles samlet. Hvis efterspørgslen er større end udbuddet, trækkes der lod om billetterne, og Sportsworld vil desuden forsøge at få tildelt flere billetter til det danske marked.

 

Køb af billetter kan ligeledes ske via www.london2012.com i perioden 15. marts til 26. april 2011, men her er man i konkurrence med hele verden om at få opfyldt sine ønsker.

 

En billet til en OL-konkurrence fås fra 20 pund og op. Dyreste billet koster 2.000 pund, som er prisen for de bedste pladser til åbningsceremonien.

 

Se tidsplan for OL-konkurrencerne og prisen for hver enkelt event på http://www.tickets.london2012.com/olyschedule_p1.html

 

OL i London er fra 27. juli til 12. august 2012.

 

Yderligere oplysninger fås hos:

Jesper Frigast Larsen, OL/Elitechef i DIF, mobil  24 28 21 01

Morten Rodtwitt, olympisk konsulent i DIF, mobil 29 37 09 16


 






Cookieindstillinger