0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Sekretær ansat i Dansk Svømmeunion

15-02-2011
Fra den 14. februar er Helle Nielsen ansat i Dansk Svømmeunion som sekretær i en 20 timers stilling.

Af: 21



Sekretærstillingen i Dansk Svømmeunion inkluderer en bred vifte af opgaver for direktøren og de sportslige sektioner. Således vil Helle varetage opgaver såsom korrespondance, referater, kopiering med videre. Endvidere assisterer Helle også i forbindelse med Den Danske Svømme Officials uddannelse og livredningssektionen herunder kursusmateriale, dommerkurser og dommerseminarer. Helle er dermed blæksprutte i ordets bogstaveligste forstand og står også for den årlige generalforsamling.

Helle er uddannet bankassistent. Det er dog inden for rejsebranchen at Helle primært har slået sine jobmæssige folder. Således har Helle bred erfaring inden for rejsebranchens mange områder, hvor hun har været ansat hos flere selskaber. Senest hos SAS, hvor Helle har været ansat i perioden 1998 – 2007 blandt andet som salgskonsulent og supervisor. Fra 2008 til 2010 skiftede Helle dog rejsebranchen ud med et job som administrativ sagsbehandler hos Furesø Kommune. 

Dansk Svømmeunions nye sekretær er 52 år og bor i Værløse. I sin fritid er Helle meget glad for at dyrke sin store hobby – roning. Helle er således aktiv både som instruktør og arrangør af langture i den lokale roklub.  

Du kan træffe Helle dagligt i tidsrummet 10.00 – 14.00 på telefon: 4439 4450 og sende mails til: hn@svoem.dk 

Vi byder Helle velkommen i administrationen i Farum og håber, at alle vil tage godt imod hende.

Dansk Svømmeunion


 






Cookieindstillinger