Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.
Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.
Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.
NJM, første afsnit: Udmærket start for Danmark lørdag formiddag ved de Nordiske Junior Mesterskaber i svømning – inklusive en dansk juniorrekord
11-12-2010
Af: 21
De danske svømmere er kommet udmærket fra start i forbindelse med lørdagens indledende afsnit af NJM i Kastrup Svømmehal.
Særligt skal fremhæves pigernes præstation i 4 x 100 holdmedley, hvor det blev til ny dansk juniorrekord i tiden 4.10,25. Holdet forbedrer her den tidligere juniorrekord med ikke mindre end 3,12 sekunder.
Et stærkt resultat af de danske svømmere, der da også her vinder det nordiske mesterskab foran Sverige på andenpladsen og Finland på tredjepladsen.
I pigernes 200 m brystsvømnings finale skal også nævnes Cecilie Holtens tid, 2.30,15, som er en flot personlig rekord for svømmeren fra Triton Ballerup. Cecilie opnår her sølv kun overgået af den finske svømmer, Jenna Laukkanen, i tiden 2.26,57.
Samlet fører Danmark efter lørdagens første afsnit den eftertragtede nationskonkurrence.