Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.
Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.
Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.
EKM - søndag, finaleafsnit: Udmærket præstation af Pernille Larsen i 200 m rygsvømning finale søndag aften
28-11-2010
Af: 21
I søndagens finaleafsnit af EM på kortbane i Eindhoven og dermed mesterskabernes sidste afsnit var danske Pernille Larsen med i finalen i 200 m rygsvømning.
18-årige Pernille var med i femtehurtigste tid fra morgenens løb (i 2.07,70) – et løb, der lagde op til en tæt finale søndag aften. Og det blev det. Svømmeren fra West Swim Esbjerg/ESE tilbagelægger i finalen de 200 m rygsvømning i den absolut godkendte tid 2.06,92, der her resulterer i en syvendeplads. Guldet går til den spanske svømmer, Duane Da Rocha Marce, i tiden 2.03,97. Sølv til Hollands Sharon van Rouwendaal i tiden 2.04,13. Og endelig bronze til Daryna Zevina fra Ukraine i 2.05,08.
Med finalen i damernes 200 m rygsvømning overstået er Europa Mesterskaberne i svømning på kortbane 2010 et afsluttet kapitel for det danske hold, der flyver hjem til Danmark i morgen, mandag.
For yderligere information kan assisterende landstræner, Jesper Starcke, kontaktes på mobil: 2264 2865. For henvendelse til svømmerne henvises til holdleder, Martin Jørgensen, på mobil: 4213 1172.