0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

NM-sølv og bronze til Danmark

23-11-2010
Litauen vandt U15 og Sverige U17-mesterskabet

Af: 127

U15-landsholdet i vandpolo sikrede sig søndag 21. november sølv ved de nordiske mesterskaber i vandpolo. Holdet var oppe mod værterne fra Litauen og måtte bøje sig for værtsnationen. Sverige besatte den sidste medaljeplads.

For U-15-holdet var forventningerne store forud for finaleopgøret med Litauen. Lørdag besejrede det danske hold Litauen med 8-7, så man troede og håbede på en gentagelse i søndagens finale.

Danmark kom skidt fra start og var bagud med 0-2 efter 1. periode. Kevin Sørensen fik med 2 scoringer i 2. periode bragt balance i tingene og dermed á point halvvejs i kampen.

I 3. periode fik værterne et par hurtige scoringer og suppleret af et par uklare dommerkendelser fik Litauen yderligere et mål, fortæller holdleder Esben Sørensen fra Litauen.

Selvom Danmark reducerede med en enkelt scoring af Philip Jensen, var det danske hold rykket godt bagud af dansen. I 4. og sidste periode lykkedes det for litauerne godt suppleret af det lokale publikum at forcere med yderligere 2 mål til slutresultatet 7-3.

Morten gik amok

For U17-holdet blev det til en bronzemedalje efter en sejr over Finland. Finland kom ellers bedst fra start med to hurtige mål, men kampen udviklede det sig hurtigt til en ren dansk opvisningskamp.

Morten Baltzer indledte den danske offensiv med en scoring efterfulgt af én fra Andreas Lauritzen, Herefter gik Morten Baltzer helt amok og supplerede med yderligere 4 scoringer i perioden. Sebastian Petersen fortsatte de gode takter med hattrick i 2. periode, også var finnerne knækket og kom aldrig ind i kampen igen.

Danmark vandt 16-8 efter periodecifrene 6-2, 4-2, 4-3 og 2-1. Sverige vandt mesterskabet og Litauen tog sølv.

De nordiske mesterskaber blev afviklet i den litauenske by Elektrenai.


 






Cookieindstillinger