0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Ny midlertidig sekretær i Dansk Svømmeunion

10-11-2010
Mads Jørgensen vil de kommende måneder overtage de funktioner, som tidligere sekretær, Tina Sørensen, og – for en kort periode – Stine Laudrup varetog.

Af: 21




Sekretærstillingen i Dansk Svømmeunion inkluderer en bred vifte af opgaver for direktøren og de sportslige sektioner. Således vil Mads varetage opgaver såsom korrespondance, referater, kopiering med videre. Endvidere vil Mads også assistere i forbindelse med Den Danske Svømme Officials uddannelse og livredningssektionen herunder revision af kursusmateriale, dommerkurser og dommerseminarer.
Foruden ovennævnte vil Mads også arbejde på en opdatering af kursusområdet på Dansk Svømmeunions hjemmeside. 


Mads Jørgensen assisterer Dansk Svømmeunion som sekretær 
de kommende måneder.

24-årige Mads er nyuddannet bygningskonstruktør og er jobsøgende på området. Det forklarer, hvorfor Mads p.t. kun har indgået en midlertidig aftale med Dansk Svømmeunion om at varetage sekretærfunktionen for en to måneders periode.

Mads færdes hjemmevant i administrationen og har en god forhåndsindsigt i flere af Dansk Svømmeunions fagområder. Således har Mads fungeret som kystlivredder i flere år og har arbejdet som instruktør i TrygFonden Kystlivredning i 2009 og 2010. Endvidere underviser Mads livreddere i dommeruddannelsen samt afholder seminarer for allerede uddannede livredningsdommere. 

Mads har en fortid som konkurrencesvømmer i svømmeklubben KVIK Kastrup. I dag har Mads flyttet sit fokus til triathlon, som dyrkes aktivt i Københavns Triathlonklub af 1986. 

Mads’ arbejdstid er mandag til fredag i tidsrummet 09.00 – 15.00.

Du kan kontakte Mads pr. e-mail: mj@svoem.dk samt på telefon: 4439 4450 dagligt i tidsrummet 10.00 – 15.00.

Vi byder Mads velkommen i administrationen i Farum og håber, at alle vil tage godt imod ham.

Dansk Svømmeunion