GI40 Hermes er det andet mandskab, som er klar til semifinalen i pokalturneringen i vandpolo. Det blev en kendsgerning lørdag, da københavnerholdet besejrede OSLF med 19-6, da de to hold mødtes i Bellahøjbadet i København.
GI40/Hermes er klar til semifinalen i vandpolo i kraft af en bedre målscore.
Foto: Søren Arildsen
Begge hold stod noteret for en sejr hver, men GI40/Hermes havde en bedre målscore, som gjorde, at holdet gik videre i turneringen.
I forvejen var Slagelse klar til en plads i semifinalen efter fire sejre ud af fire mulige. Den seneste kom også i hus lørdag, da Hermes tabte til vestsjællænderne 15-9.
I den anden gruppe er Frem Odense tæt på at være semifinale-klar efter to sejre. Både Lystrup og Ålborg har fortsat en chance for at spille sig frem til semifinalen. Ålborg sørgede for nylig for at komme med i opløbet, da det nordjyske mandskab hjemme besejrede Lystrup med 19-4 og dermed fik sin første sejr i 1. divisions-sammenhæng.
Semifinalerne spilles 14. november i Bellahøjbadet i København.
Semifinaler: