0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

VM guld til TrygFonden Kystlivrednings IRB hold

14-10-2010
Det blev til guld i Team Rescue, sølv i Mass Rescue og bronze i Tube Rescue. Stærke resultater af TrygFonden Kystlivrednings to hold.

Af: 21



TrygFonden Kystlivredning deltog tirsdag den 12. oktober ved VM i livredning i Egypten. Her deltog to bådbesætninger i IRB konkurrencerne. IRB står for Inflatable Rescue Boat og er en motorbåd bygget til livredning og sejlads i bølger, som bruges verden over af professionelle såvel som frivillige livreddere.

De to danske besætninger bestod af IRB1: Caroline Kleemann, Anders Hammer og Jacob Marcussen. IRB2 bestod af: Troels Antvorskov, Michael Røder og Martin Jørgensen. Alle seks personer er ansat som instruktører i TrygFonden Kystlivredning.


TrygFonden Kystlivredning i hård konkurrence. Her IRB1 bestående af Caroline Kleemann, Anders Hammer og Jacob Marcussen.

Stævnet blev afholdt med fire IRB events: IRB Rescue, Tube Rescue, Mass Rescue og Team Rescue. Hver event skulle sejles igennem to gange af alle hold. Efter indledende heat var begge besætninger klar til semifinalerne i alle events, de stillede op i. På trods af hård konkurrence i semifinalen lykkedes det IRB1 at kæmpe sig til finalen i samtlige fire events, mens IRB2 kom videre til finalen i to events - IRB Rescue og Tube Rescue.

Under finalerne blev det for IRB1 til en sølvmedalje i Mass Rescue , en fjerdeplads i IRB Rescue og en femteplads i Tube Rescue. Rigtig flotte resultater, hvor der især i Mass Rescue var hård kamp om placeringerne. IRB2 kæmpede sig til en flot bronze i Tube Rescue under hård konkurrence fra hold fra blandt andet New Zealand og Australien, som har høj klasse inden for IRB sporten. 

I holdkonkurrencen Team Rescue konkurrerede IRB1 og IRB2 sammen og vandt verdensmesterskabet. Det er det første verdensmesterskab i IRB, der er blevet vundet af Danmark nogensinde. 

Ved VM deltog i alt 15 hold fra landene: Australien, New Zealand, England, Tyskland og Danmark. 


 






Cookieindstillinger