Efter Svømmesektionen offentliggjorde aldersinddelingen for sæson 2010 / 2011, har der været talrige henvendelser. Størstedelen har handlet om, hvordan teksten nøjagtig skulle forstås når det gjaldt årganssvømmerne. Den resterende del har været protester over, at drenge årgang 92 og piger årgang 94 med meget kort varsel flyttede fra junior- til seniorgruppen, hvilket har stor betydning for træningen frem mod DM-K.
Svømmesektionen har revurderet aldersinddelingen og har besluttet, at ændringen for juniorer og seniorer først har virkning fra og med 1. januar 2011. For øvrige svømmere ændres aldersinddelingen som tidligere annonceret.
Aldersinddelingen for resten af 2010 er således:
Gruppe |
Damer / piger |
Herrer / drenge |
Senior |
93 og ældre |
91 og ældre |
Junior |
94 og 95 |
92 og 93 |
Årgang 1, ældste |
97 |
95 |
Årgang 1, yngste |
98 |
96 |
Årgang 2, ældste |
99 |
97 |
Årgang 2, yngste |
00 og yngre |
98 og yngre |
Med denne inddeling kan de svømmere, der har regnet med at deltage ved DM-K som juniorer, gøre dette. Piger årgang 96 og drenge årgang 94 kan også deltage i DM-K, såfremt de har opnået kravtiden for juniorer. Denne gruppe svømmere kan derimod ikke deltage i landsdels årgangsmesterskaberne i december. Begrundelsen for at fastholde ændringen i aldersinddelingen for en lille gruppe nuværende årgangssvømmere er hensynet til resten af indeværende sæson set i lyset af den vedtagne mesterskabsstruktur.
Kravtiderne for de enkelte årgangsgrupper vil i december 2010 være lig de tilsvarende kravtider for samme årgangsgruppe i marts 2010.
Aldersinddelingen for perioden 1. januar - 31. august 2011 er:
Gruppe |
Damer / piger |
Herrer / drenge |
Senior |
94 og ældre |
92 og ældre |
Junior |
95 og 96 |
93 og 94 |
Årgang 1, ældste |
97 |
95 |
Årgang 1, yngste |
98 |
96 |
Årgang 2, ældste |
99 |
97 |
Årgang 2, yngste |
00 og yngre |
98 og yngre |
Aldersinddelingen for perioden 1. september 2011 - 31. august 2012 er:
Gruppe |
Damer / piger |
Herrer / drenge |
Senior |
95 og ældre |
93 og ældre |
Junior |
96 og 97 |
94 og 95 |
Årgang 1, ældste |
98 |
96 |
Årgang 1, yngste |
99 |
97 |
Årgang 2, ældste |
00 |
98 |
Årgang 2, yngste |
01 og yngre |
99 og yngre |
Svømmesektionen har hermed imødekommet de væsentlige punkter i kritikken af aldersinddelingen.
Kritikken af de annoncerede ændringer for DM-K vil også i høj grad blive imødekommet. Du vil kunne læse mere herom samt om baggrunden for alle de foreslåede ændringer senere i denne uge.
Svømmesektionen beklager både den irritation og frustration som de annoncerede ændringer og den delvise tilbagetrækning af ændringerne må medføre. Vi håber dog, at glæden over at kritikken imødekommes overskygger både frustration og irritation.