0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Landsholdsdebut til unge spillere

18-09-2010
OSC Potsdam vandt træningsturnering foran Danmark og Sverige

Af: 127



Kevin Sørensen og Frederik Arildsen (nr. 3 og 8) fik debut på seniorlandsholdet. Foto: Søren Arildsen

Der var debut til fem unge spillere fra Slagelse og OSLF, da landsholdet i vandpolo i weekenden spillede en træningsturnering mod Sverige og det tyske Bundesliga-mandskab fra OSC Potsdam i Berlin.

Både Mikael Bagenkop, Frederik Arildsen, Jon F. Jørgensen og Kevin Sørensen fra Slagelse og Magnus Rudbæk fra Odense fik spilletid på landsholdet i de tre kampe, der blev spillet i Universitetets Svømmehal i Odense.

Berliner-klubben vandt turneringen efter et par tætte opgør med Danmark, mens Sverige slet ikke fik point med fra vandpolo-opgørene.

Sideløbende mødte det danske ungdomshold i tre opgør Sverige. Det blev til en enkelt dansk sejr og to nederlag til de blå-gule hinsidan.

De fire spillere fra Slagelse og spilleren fra OSLF - samt yderligere et par unge talenter - er netop blevet indlemmet i den bruttotrup, som frem mod 2014 skal forsøge at spille Danmark gennem en EM-kvalifikation. I de næste par år vil man forsøge at opbygge et nyt ungt landshold, som forhåbentlig kan gøre sig gældende på den internationale scene.

Skal satsningen lykkes for vandpolosporten i Danmark, skal det rød-hvide mandskab formå at kravle otte pladser op ad den europæiske rangliste. Lige nu er Danmark rangeret omkring nummer 20, og kun de 12 bedste hold får adgang til EM.

I det nyligt afviklede EM, som søndag sluttede i Kroatien var det i øvrigt på herresiden værtsnationen, som sikrede sig mesterskabet foran Italien og Serbien.

Resultater:
Senior:
Danmark – OSC Potsdam 9-12
Danmark – Sverige 14-9
Sverige – OSC Potsdam 5-19
Sverige – OSC Potsdam 5-19
Danmark – OSC Potsdam 6-9
Sverige– OSC Potsdam 4-12

Ungdom:
Sverige – Denmark 13-10 - U92
Sverige – Danmark 5-11 - U92
Sverige – Danmark 13-6 - U92

Slutstilling - senior:
1. OSC Potsdam
2. Danmark
3. Sverige

Slutstilling U92:
1. Sverige
2 Danmark

Se fotos fra turneringen


 






Cookieindstillinger