Først tre dage før Christiansborg Rundt valgte vejrguderne atter at forbarme sig over det forestående arrangement, og lod således stadig mere sol smutte igennem den ellers gråsorte himmel – til stor glæde og lettelse for både Dansk Svømmeunion og de involverede samarbejdspartnere.
Blandt samarbejdspartnerne til Christiansborg Rundt 2010 samt Krüger Stafetten var Københavns Energi. Netop denne forsyningsvirksomhed er en vigtig faktor for, at arrangementet i det hele taget kan finde sted.
- Vi forsyner Københavns borgere med gas, varme og rent vand. Desuden sørger vi jo for afledning af spildevandet. Så virksomheden spiller en central rolle for at Christiansborg Rundt kan blive til noget. Desuden er det jo et herligt socialt og sundt arrangement at medvirke i, sagde Charlotte Storm, vandsparerådgiver ved Københavns Energi, som var en af adskillige kolleger, der havde taget turen ind til start- og målområdet for Christiansborg Rundt denne lørdag.
Københavns Energi havde ligesom flere af Dansk Svømmeunions øvrige samarbejdspartnere omkring det storstilede åbent vand-arrangement opstillet telte tæt ved Den Sorte Diamant, hvor det var muligt at komme ind og høre nærmere om forsyningsvirksomheden. Og mange interesserede svømmeentusiaster og andre nysgerrige var da også inde i teltet og få en snak med medarbejderne fra Københavns Energi, der udover at forsyne København også sørger for rent drikkevand til 17 andre kommuner i hovedstadsregionen.
To hold til start i Krüger Stafetten
Udover at sørge for rent vand i Københavns havnebassin, havde Københavns Energi også valgt at sørge for konkurrence til de 39 øvrige stafethold, der stillede til start i den første udgave af Krüger Stafetten, hvor de
- Vi regner med at klare turen på en times tid, vil jeg tro, sagde Jørgen, der var en del af ”Københavns Energi hold
- Det er fedt, at få lov til at svømme i rent vand – og så et sted, hvor man normalt ellers ikke må svømme, lød det samstemmende og forventningsfuldt fra de to mandskaber inden stafetten.
Efter stafetten var det ”andetholdet”, der kunne juble over den vundne ”håneret”, da det var blevet til en 21. plads i tiden 47,19 minutter, mens ”1. holdet” holdt ord og opnåede tiden 57,41 minutter og placeringen 37 – lige under den budgetterede time.
Københavns Energis "førstehold" bestående af fra venstre Morten,
Jørgen, Knud og Heidi. Holdet kom under den budgetterede time.
- Det var hårdere end forventet. I mit første svømmetag røg jeg lige ind i en stor brandmand, lød det fra Jørgen, hold 1, mens holdkammerat Knud klagede over svømmedragten, der var medvirkende til ”at man lå højere i vandet og derfor ikke kunne benytte benspark på samme måde som dengang i 1970, hvor han havde været en del af svømmeklubben Vest”…. Ikke noget at sige til, at humøret, drillerierne og bølgerne gik højt ovenpå en underholdende stafet.
Københavns Energis "andethold", der slog "førsteholdet" og vandt
håneretten. Som det ses af billedet bestod holdet kun af tre svømmere
(om end en af pigerne, har en baby på vej..).
Fra venstre ses Marianne, Niels og Michelle.
Skrevet for Dansk Svømmeunion af Morten Lyebalk.