DM i åbent vand-svømning og DM i konkurrencelivredning i morgen, lørdag
20-08-2010 Der bliver masser af åbent vand-svømning og konkurrencelivredning at følge i morgen, lørdag, når der afholdes DM i 5.000 meter åbent vand i Amager Strandpark og DM i konkurrencelivredning på Bellevue Strand (Foto: Åge Jacobsen).
Af: 21
I morgen, lørdag, den 21. august, afholder Dansk Svømmeunion i samarbejde med Svømmeklubben KVIK Kastrup Amager Open Water ved Amager Strandpark. Begivenheden byder på åbent vand-svømning på to discipliner – 5.000 meter og 2.000 meter.
Arkivfoto fra Amager Open Water 2009. Foto: Åge Jacobsen.
På 5.000 meter distancen afholdes der DM for seniorer, åben klasse, og DM for masterssvømmere.
Programmet er som følger: 16.05: Start heat 1: DM 5.000 16.35: Start heat 2: 5000 meter 16.40: Start heat 3: 5000 meter 17.00: Start heat 4: 2.000 meter 17.05: Start heat 5: 2.000 meter
Mulighed for tilmelding på dagen Det vil være muligt at tilmelde sig ovenstående discipliner på selve dagen ved henvendelse i stævnesekretariatet – tilmelding, så længe der er ledige pladser.
Tilmelding kan kun ske i tidsrummet 15.00 – 15.30.
Vær opmærksom på, at der er særlige regler for deltagelse i DM seniorer. Her kræves eksempelvis, at der ikke svømmes i våddragt. I øvrige løb anbefaler Dansk Svømmeunion at der svømmes i våddragt. Ruten Arrangementet vil for begge distancer – 2.000 og 5.000 meters vedkommende – blive afviklet på en rundstrækning i forbindelseskanalen og i Lagunen i Amager Strandpark. Banen er afmærket med bøjer.
For yderligere information kan Dansk Svømmeunions konsulent, Morten Hinnerup, kontaktes på mobil: 2916 0903. DM i konkurrencelivredning Lørdag afholdes der også åbne Danske Mesterskaber i konkurrencelivredning (udendørs) på Bellevue Strand. Der konkurreres i følgende discipliner: 1. 90 meter/beach sprint 2. Boardrace 3. Surfrace 4. Beachflag 5. Surfski 6. Oceanman/woman
En beskrivelse af disciplinerne kan ses på: t2w_1072.asp
Ved mesterskaberne vil det udtagne EJM-hold teste formen af før det for alvor går løs ved EM for juniorer i Antwerpen, Belgien, den første weekend i september.
Det er første gang i nyere tid at Danmark stiller med et junior-hold til sådanne internationale mesterskaber i konkurrencelivredning.
Mesterskaberne i morgen på Bellevue Strand afvikles inden for tidsrummet 10.00 – 17.00 med cirka en time til hver disciplin.
For spørgsmål til DM i konkurrencelivredning henvises til Nicolaj Poulsen, livredningssektionen, på mobil: 5174 3317.
For begge ovenstående arrangementer gælder, at Dansk Svømmeunion forbeholder sig ret til af aflyse såfremt der eksempelvis registreres dårlig vandkvalitet på dagen.