Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.
Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.
Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.
EM fredag, finaleafsnit: Bronze til Rikke Møller Pedersen i 200 m brystsvømning
13-08-2010
Af: 21
For fjerde dag i træk ved Europa Mesterskaberne i svømning i Budapest er det blevet til en medalje til Danmark.
I aften var det Frem/NTC-svømmeren Rikke Møller Pedersen, der kæmpede sig ind på en tredje- og dermed bronzeplads i 200 m brystsvømning finalen. Det gjorde hun i tiden 2.24,99, hvilket er den 21-årige svømmers bedste tid i den gamle konkurrencedragt, som svømmerne er vendt tilbage til ved årsskiftet. Guldet gik her til Ruslands Anastasia Chaun i 2.23,50, mens sølvmedaljen blev svømmet hjem af norske Sara Nordenstam i 2.24,42.
I finalen i 100 m butterfly blev det fredag aften til en lidt ærgerlig fjerdeplads for 22-årige Jeanette Ottesen i tiden 58,21. KVIK Kastrup-svømmeren blev her overhalet af sine svenske konkurrenter Sarah Sjøstrøm, der vandt guld i 57,32 og Therese Alshammar, der snuppede bronzen i 57,80. Sølvmedaljen blev vundet af den engelske svømmer Francesca Halsall i 57,40.
Også i herrernes finale i 800 m fri var der dansk deltagelse. Her blev det til en syvendeplads for Mads Glæsner, VAT/VI39/NTC, i tiden 7.55,80. Mads forsøger i dette løb af svømme sin chance ved at følge med de hurtigste svømmere ud. Desværre holder kræfterne ikke hele vejen og den 21-årige dansker falder således tilbage til syvendepladsen. Tiden er dog stadig Mads´ hidtil bedste tid i den gamle konkurrencedragt. Guldmedaljen på denne distance går her til franske Sebastien Rouault i 7.48,28.
EM fortsætter i morgen, lørdag, med indledende afsnit klokken 09.30. Her kan vi blandt andet glæde os til at følge Jeanette Ottesen i indledende 50 m fri svømning.
Se fotos og videoklip fra EM-lejren på www.svoem.dk
For yderligere information kan Dansk Svømmeunions elitechef, Lars Sørensen, kontaktes på mobil: 2920 6160. Dansk Svømmeunion opfordrer til at kontakten til holdet kun går via elitechef Lars Sørensen og dermed ikke direkte via svømmernes mobilnumre.