Når der til oktober er VM i konkurrencelivredning i Egypten vil Danmark være repræsenteret af et stærkt hold. Thomas Ibsen Nielsen (billedet) er et af de bedste bud på en dansk medalje.
Efter forårets og sommerens kvalifikationsstævner er det danske hold nu sat. Dem der skal repræsenterer Danmark ved VM i konkurrencelivredning i Alexandria, Egypten, fra d. 6.-9. oktober, vil være:
Følgende har klaret de individuelle krav:
Caroline Kleemann, KTK 86
Jacob Carstensen, Elite Svøm Esbjerg
Ronnie Dalsgaard, USG
Thomas Ibsen Nielsen, GI40/Hermes
Jan Simonsen, Aalborg Svømmeklub
Følgende er udtaget som supplement til holdkapper:
Tor Busch-Nielsen, Gladsaxe Svømmeklub
Træner:
Nicolaj Poulsen
Holdet består af flere erfarne konkurrencelivreddere, som har været til adskillige internationale mesterskaber. Debuttanter, Ronnie og Jan, har vist rigtig gode resultater op til udtagelsen, så det bliver spændende at følge deres præstationer til stævnet.
Overordnet forventes der flere A-finale placeringer og der er også mulighed for et par medaljer - her vurderes de største chancer, at være hos Jacob Carstensen i 200 forhindring, som han vandt bronze i ved VM for to år siden. Herudover har Thomas Ibsen Nielsen i 100 redning af dukke med finner og torpedo svømmet tider, der ville have givet medalje ved sidste VM.
Læs mere om konkurrencelivredning her: t2w_473.asp
Er der spørgsmål rettes de til landstræner Nicolaj Poulsen: nicolaj_p@hotmail.com
Mvh. Livredningssektionen