Sportshungrende danskere, der savner mere alsidighed i tv-dækningen af dansk idræt, kan med fordel begynde at følge specialforbundenes nye web-tv-kanal On-Sport. Kanalen har til hensigt at bringe et særdeles varieret udbud af tv-indslag fra dansk elitesport.
- Vi vil forsøge at komme ud i så mange hjørner af dansk eliteidræt som overhovedet muligt, og vi kan mærke, at der virkelig er stor interesse om tv-projektet fra bl.a. specialforbundene og deres atleter. Og så er der bare virkelig mange gode sportshistorier, der skriger på at blive fortalt i levende billeder, siger en af de to nyansatte tv-journalister på On-Sport,
Sammen med tv-makkeren, Kasper Malling Nørtov, der blandt andet har arbejdet på Viasat Sport, skal de to lave portrætter, reportager og nyheder fra petanque til bueskydning. De enkelte specialforbund får også mulighed for at bidrage til kanalen med egenproducerede tv-klip fra netop deres idrætsgren.
- Målet er, at den nye web-tv-kanal bliver overskuelig, så man hurtigt kan finde det stof, man brænder for som sportsinteresseret dansker. Er man fx mest til sejlsport, så bliver det sådan, at man lynhurtigt kan få overblik over, hvilke indslag vi og Dansk Sejlunion har lavet om sejlsport, siger Kasper Malling Nørtov.
Kontakt