0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

AKTUELT

 

Afhold REMA 1000 AquaCamp i en af

årets ferier.

Se mere her

Bliv en haj til Facebook

Deltag i et af de mange temamøder rundt i Danmark.

 

Læs mere og tilmeld jer her

 Næste arrangement

Overskrift

Indledning

Tekst

Tekst

Nyt småbørnsmateriale

Dansk Svømmeunion har udviklet småbørnsmaterialet 'Leg med Blop - og bliv klar til at svømme'.

 


 

 

 

 


 

Kommende kurser

Aqua+Akademi

6. marts Hobro

Svømningens Grunduddannelse

Store Heddinge

Årgangstræneruddannelse

20. marts Tommerup

Børnetræneruddannelsen

22. maj Tommerup

Official kurser

 Næste arrangement

24
Januar
2021
Officials
Modul 2 - Mål-, vende- og banedommer OM221-3608
Sofiendalskolen (Aflyst)
24
Januar
2021
Officials
Modul 2 - Mål-, vende- og banedommer OM2 21-3511
Kastrup Svømmehal - Kviks klublokale (Aflyst)
30
Januar
2021
Officials
Modul 7 - Overdommer OM7 21-3570
Kommer senere - 1. del (Aflyst)

 Redskaber

Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.

Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.

Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.

Adresse

 

Dansk Svømmeunion

Idrættens Hus

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

 Udviklingskonsulenterne

 Find en medarbejder

Har du brug for at komme i kontakt med en af medarbejderne i Dansk Svømmeunion? Se her hvem, der er ansat i Dansk Svømmeunion og hvordan du kommer i kontakt med dem.

Præcis én måned til Christiansborg Rundt – inklusive Krüger Stafetten

28-07-2010
Med et realistisk håb om cirka 1200 deltagere i dette års Christiansborg Rundt, er der atter lagt op til deltagerrekord og et brag af en svømmefest i kanalerne rundt om Christiansborg, når Dansk Svømmeunion for femte år i træk byder på åbent vand-svømning i hjertet af hovedstaden.

Af: 21



Så er der præcis en måned til, at Dansk Svømmeunion afholder Christiansborg Rundt svømningen i kanalerne i det centrale København.

Deltagerantallet er steget støt med årene og 2010 synes at fortsætte denne positive kurve. Således vurderer Dansk Svømmeunion at kunne mønstre cirka 1200 deltagere til den præcis to kilometer lange svømmetur rundt i de københavnske kanaler, når det går løs lørdag, den 28. august.
Deltagerne i Christiansborg Rundt udgøres primært af motionssvømmere, men også konkurrencesvømmere er altid at finde blandt de mange vandhunde.

Frisk kulturborgmester svømmer selv med rundt i år

I år er det en stor glæde for Dansk Svømmeunion, at også Københavns kulturborgmester, Pia Allerslev, har meddelt, at hun er frisk på en svømmetur i kanalerne. Således vil Pia Allerslev, som selv for tredje år i træk forestår åbningstalen ved begivenheden, i år selv prøve hvordan det føles at tilbagelægge den to kilometer herlige og ganske unikke svømmetur, som det må siges at være, rundt om Christiansborg.

Nyt sjovt initiativ i år i form af firmastafetten Krüger
Som noget helt nyt i år kan man også svømme en tur rundt om Christiansborg som led i en fire-mands stafet. Her er de to kilometer således inddelt i 4 x 500 meter.
Stafetten er udtænkt som en firma-stafet, som en pendant til DHL-stafetten på landjorden. Man behøver dog ikke at repræsentere et firma for at være med. Er man fire deltagere, hvad enten der er tale om kollegaer, venner, familie, naboer med mere, kan man tilmelde sig stafetten. 

Stafetten er iværksat takket være et nyt samarbejde med Krüger A/S, der står bag meget af den teknologi, som sikrer badevandskvalitet i Københavns havn. Om det nye samarbejde udtaler Krügers HR og kommunikationschef, Anne Abraham: - Med mere end 100 års erfaring indenfor udvikling af ordentlig badevandskvalitet, finder vi det helt naturligt, at indgå et samarbejde med Dansk Svømmeunion om en svømmestafet rundt i de Københavnske kanaler og vi er glade for at lægge navn til det nye tiltag, som vi skam også selv vil deltage aktivt i. Ikke mindre end syv hold bestående af medarbejdere hos Krüger A/S er gået i skarp træning for at kunne stå distancen, når det går løs den 28. august, udtaler Anne Abraham.

Københavns Energi fortæller om indsatsen for rent vandmiljø
En anden aktør, der også, som noget nyt, vil være at finde på pladsen i forbindelse med Christiansborg Rundt, er Københavns Energi (KE), der i det daglige samarbejder med Krüger A/S omkring indsatsen for rent vand i de københavnske kanaler og havnebassiner. Københavns Energi har i de senere år arbejdet massivt på at få det åbne vand i København så rent, at badning kan tillades. Astrid Skotte, pressekoordinator ved Københavns Energi, udtaler i den forbindelse: - I Københavns Energi er vi naturligvis stolte over at have skabt rent vand i havnen. Som i de fleste andre storbyer har vandet i København i mange år været så beskidt, at badning måtte frarådes. Men for godt ti år siden begyndte Københavns Energi at bygge en række store underjordiske bassiner. Her opsamles kloak- og regnvandet, når det regner. I alt har vi bygget 12 kæmpestore underjordiske opsamlingsbassiner, der beskytter mod forurening, fortæller Astrid Skotte.

Fremmødte til Christiansborg Rundt kan hilse på Københavns Energi ved deres stand, hvor man kan høre meget mere om det arbejde, der gøres hos KE for at sikre et rent miljø.

DM og NM i 10 kilometer åbent vand
Foruden Christiansborg Rundt og Krüger Stafetten byder Dansk Svømmeunion også på underholdning i vandet i form af Danmarks Mesterskaber og uofficielle Nordiske Mesterskaber i 10 kilometer åbent vand. Deltagerne her svømmer dermed turen rundt om Christiansborg hele fem gange. Disse mesterskaber er forbeholdt de absolut stærkeste konkurrencesvømmere, men for motionssvømmere, der føler sig i stand til at klare en sådan 10 kilometers udfordring, er der også mulighed for at være med. Således afholdes der samtidig 10 kilometer åbent vand-svømning for ”super-motionister", som Dansk Svømmeunion betegner målgruppen. 

Start- og målområde flyttet til nye rammer
For første gang kommer Christiansborg Rundt til at have sit udgangspunkt på Søren Kierkegaards Plads ud for Den Sorte Diamant. Med denne flytning får deltagere og publikum langt mere plads at bevæge sig rundt på, ligesom der bliver mere luft omkring registreringstelte, stande, speakertårn med mere.

Bortset fra et nyt start- og målområde, vil ruten være præcis den samme og der svømmes stadig mod uret.
Turen går således fra havnebassinet ud for Den Sorte Diamant, langs havnefronten, under Knippelsbro, forbi Børsen, Højbro Plads, Gammel Strand, Frederiksholms Kanal sluttende med opløb i havebassinet.

Svømning i ligestillingens farve - pinK
Dansk Svømmeunion arbejder i disse år for mere ligestilling i sportens verden – et projekt, der oprindeligt er igangsat af Danmarks Idræts-Forbund under titlen ”Kvinder på Toppen”. I den forbindelse vil der i år optræde et særligt ”pinK”-heat i Christiansborg Rundt. Et heat – hvor deltagerne, ved at være iført pink badehætter, vil svømme for mere ligestilling inden for dansk idræt. Heatet vil primært udgøres af svømmere tilfældigt sammensat og vil bestå af begge køn, da ligestilling er et emne, som vedrører alle.

Farven pink er hos Dansk Svømmeunion de seneste måneder blevet et symbol på unionens ligestillingsindsats, hvilket således er baggrunden for initiativet med det pinK heat. Det er således også forklaringen på, hvorfor alle officials på pladsen vil få udleveret pink kasketter, samt grunden til, at alle buketter, der uddeles i forbindelse med præmieoverrækkelser vil være i pink nuancer.

Glæde i Dansk Svømmeunion over voksende deltagerantal

Siden Christiansborg Rundt blev afholdt første gang tilbage i 2006 er antallet af deltagere vokset støt. At det om en måned forventes, at cirka 1200 deltagere vil kæmpe sig af sted i de københavnske kanaler, er noget, der skaber glæde i Dansk Svømmeunion.

- Det er klart, at vi er utroligt glade for at mærke den støtte og opbakning, der er til Christiansborg Rundt. Det er dejligt at konstatere, at vi her har igangsat en begivenhed, som på den måde går direkte ind i mange svømmeglade menneskers hjerter. Med sådan en opbakning bliver det med ét rigtig sjovt at være arrangør og det gør, at vi alle – ansatte som frivillige hjælpere - får lyst til at yde det optimale med henblik på, at give deltagerne en kæmpe positiv oplevelse, udtaler Dansk Svømmeunions direktør Pia Holmen, der ikke helt tør gætte på, hvor stor Christiansborg Rundt kan blive på sigt: - Jeg er overbevist om, at Christiansborg Rundt vil vokse i deltagerantal de kommende år, og jeg kan berolige med, at vi har kapaciteten til at kunne sende mange flere svømmere af sted på sådan en dag. Men det er klart, at der er mange instanser, der spiller afgørende ind i forhold til overvejelserne om, hvor stor begivenheden kan klare at blive på sigt. Dels er vi jo ikke alene om at bruge kanalerne og havnebassinet på sådan en dag. Også andre har brug for at kunne sejle omkring. Endvidere er der naturligvis hele sikkerhedsdelen som vi aldrig går på kompromis med. Vi skal have alle deltagere sikkert og trygt gennem løbet, og det går til en hver tid forud for muligheden for at presse flere svømmere af sted. Men som sagt – vi har ikke nær nået loftet endnu, så deltagerantallet må meget gerne fortsætte den positive udvikling også i årene fremover, slutter Pia Holmen.

Program for dagen

Klokken 09.00: Start 10 kilometer DM/NM. Samtidig start 10 kilometer supermotionister.
Klokken 12.15: Start Krüger Stafetten (4 x 500 meter).
Klokken 13.30: Start Christiansborg Rundt.
Klokken 17.00: Christiansborg Rundt er slut for 2010 og havnen genåbnes for sejlads.

Tilmelding til Christiansborg Rundt og Krüger Stafetten
Alle, der er fyldt 15 år, kan tilmelde sig Christiansborg Rundt, Krüger Stafetten og 10 kilometer supermotion på den særlige hjemmeside www.openwater.dk

Sidste frist for tilmelding er onsdag, den 18. august.

Kig forbi og vær’ med til at skabe de festlige rammer

For pressen vil der være mulighed for at følge svømmerne fra følgebåde. Kontakt Dansk Svømmeunions informationsmedarbejder, Nora Thomsen, herom. Kontaktinfo fremgår nedenfor.

Dansk Svømmeunion håber, at rigtig mange mennesker vil finde vej til Søren Kierkegaards Plads ud for Den Sorte Diamant og andre steder på ruten og være med til at heppe de friske deltagere afsted. Kom og vær’ med – enten på land eller som aktiv i vandet.  

Christiansborg Rundt 2010 afholdes i samarbejde med TrygFonden, Wonderful Copenhagen, Krüger, Københavns Energi, Det Kongelige Bibliotek, By & Havn og Politiken (mediepartner). 

Arrangementet er ydermere støttet af Københavns kommune, Teatermuseet i Hofteatret og Slots- og Ejendomsstyrelsen - Christiansborg Slotsforvaltning.

For yderligere information om Christiansborg Rundt 2010 kan, foruden nedenstående, også udviklingschef Morten Kjær kontaktes på telefon: 4439 4454 / mobil: 2170 4405.

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Informationsmedarbejder

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937
Fax: 4439 4460