Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.
Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.
Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.
Det danske hold til Europa Mesterskaberne i svømning nu endeligt udtaget
26-07-2010
Af: 21
Efter weekendens deltagelse ved de åbne slovenske mesterskaber i Kranj, har Dansk Svømmeunion udtaget det hold af svømmere, der skal repræsentere Danmark ved EM i svømning, som finder sted i Budapest i perioden 9. – 15. august.
Det danske hold, som nu er endeligt udtaget, består af følgende 11 svømmere: Lotte Friis, Sigma/Allerød/NTC Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup Rikke Møller Pedersen, Frem/NTC Amalie Emma Thomsen, Sigma/Allerød/NTC Pernille Larsen, AGF Chris Christensen, ESE, West Swim Esbjerg Mathias Gydesen, Sigma/Allerød Mads Glæsner, VAT/VI39/NTC Jakob Andkjær, VAT/VI39 Louise Jansen, Sigma/Allerød Daniel Skaaning, VAT/STT
Trænere: Paulus Wildeboer, landstræner Per Holmquist, holdtræner, Kvik Kastrup Jesper Starcke, assisterende landstræner
Overordnet set havde Dansk Svømmeunion håbet på et samlet set større hold til EM, men landstræner Paulus Wildeboer er alligevel godt tilfreds med holdet, der rejser til Budapest den 5. august: - Vi har et hold til EM, der både består af en verdensmester, fire VM-finalister fra 2009 og to medaljetagere fra de netop afholdte Europæiske Junior Mesterskaber, så jeg er godt tilfreds med udsigterne til et spændende EM for Danmark. Og vigtigt for mig er det yderligere, at topsvømmerne på EM-holdet viste god stabilitet og form ved weekendens stævne i Slovenien.
Dansk Svømmeunions elitechef, Lars Sørensen, udtaler om EM-kvalifikationsforløbet og størrelsen på EM-holdet: - Vi havde håbet på omkring 14 svømmere kvalificeret, men forløbet siden DM i Påsken, hvor vi gav en gruppe svømmere en ekstra kvalifikationsmulighed til EM, har været hård, men samtidig også lærerig for denne gruppe af fremtidens svømmere. Elitechefen udtaler videre: - Vi havde to mål med at tilbyde denne ekstra kvalifikationsmulighed. Et var naturligvis at få et så stort hold til EM som muligt, noget andet var at tilbyde topprofessionelle og krævende forberedelser sæsonen ud for gruppen. Det første mål nåede vi ikke, men det andet mål er vi nået i mål med. Størstedelen af denne ekstra gruppe af svømmere har været stillet over for en række meget lærerige udfordringer og har således gennemgået en uvurderlig udvikling frem mod en krævende VM-sæson i 2010/2011, fortæller Lars Sørensen.
Medieguide og afrejseinformation Dansk Svømmeunion udsender yderligere information som optakt til mesterskaberne i næste uge. Således følger en medieguide med præsentation af landsholdet, detaljeret program for mesterskaberne samt information om landsholdets afrejse fra Kastrup Lufthavn. Informationerne bliver udsendt via en pressemeddelelse og vil samtidig blive lagt på Dansk Svømmeunions hjemmeside.
For yderligere information kan elitechef Lars Sørensen kontaktes på mobil: 2920 6160. Landstræner Paulus Wildeboer kan kontaktes på mobil: 2920 6158.