Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.
Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.
Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.
EJM - lørdag, finaleafsnit: Dansk juniorrekord lørdag aften i pigernes 4 x 200 fri finale
17-07-2010
Af: 21
I lørdagens finaleafsnit lykkedes det for de danske piger i 4 x 200 fri finalen at sætte dansk juniorrekord i tiden 8.25,12. Den tidligere rekord på distancen er dermed nu forbedret med 37/100 sekunder.
Holdet bestod af: Amalie Emma Thomsen, Allerød/Sigma/NTC: 2.05,56. Pernille Blume, Birkerød/Sigma: 2.08,71. Kia Hansen, Køge: 2.05,95. Marina Heller Hansen, Farum: 2.04,90.
Tiden rakte til en samlet niendeplads for de danske svømmere.
I 200 m fri semifinalen blev det til en femteplads for Daniel Skaaning i tiden 1.51,73. Svømmeren fra VAT/STT svømmer her et rigtig fint løb og er dermed sikkert videre til morgendagens finale på distancen.
I pigernes semifinale i 100 m bryst blev det også til en femteplads for AGF’s Josephina Bartela i tiden 1.11,15. Ligeledes et rigtig godt løb, der samtidig giver den danske svømmer adgang til morgendagens finale på denne distance.
For anden gang i dag satte Morten Klarskov personlig rekord i 100 m brystsvømning, da han i aftenens semifinale på distancen kom i mål i tiden 1.03,95. VAT/AIF-svømmeren sluttede her på en samlet 13. plads.
Amalie Emma Thomsen, Allerød/Sigma/NTC, blev noteret for tiden 2.21,84 i lørdagens 200 m individuel medley semifinale og sluttede på en samlet 12. plads.
Pernille Blume, Birkerød/Sigma, blev i aftenens semifinale i 50 m fri noteret for tiden 26,91 og kom her ind på en samlet 18. plads.